Annonce
Sport

IOC-boss ser sejlsport i Aarhus: Stemning som til et OL

Thomas Bach var søndag rundt for at tale med VM-sejlere i Aarhus, og det blev også til en tur på vandet for IOC-præsidenten. Foto: Denis Balibouse/Reuters

IOC-præsidenten Thomas Bach oplevede søndag OL-stemning blandt sejlere fra hele verden på Aarhus havn.

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, lagde søndag vejen forbi VM i sejlsport i Aarhus.

Tyskeren var rundt på havnen for at tale med sejlere, og det blev også til en tur på vandet for at besigtige konkurrencerne fra nært hold.

Bach er meget begejstret for den idylliske stemning, han har oplevet i Aarhus.

- Jeg kan se, at det er en stor begivenhed for sejlerne. Man kan mærke på atmosfæren, at de har det godt her.

- Det føles næsten som i den olympiske by, hvor man ser konkurrenter snakke med hinanden, være venner og forberede sig til konkurrencerne sammen, siger Thomas Bach.

Til VM i Danmark bliver der fokuseret på bæredygtighed, og det betyder, at der er tænkt på, hvordan affald bliver håndteret og genbrugt. Selv ude i coachbådene bliver affaldet sorteret.

Netop bæredygtighed er også noget, der ligger Thomas Bach og IOC meget på sinde.

- Det er bemærkelsesværdigt, hvordan World Sailing (sejlsportens verdensorganisation, red.), Aarhus og Danmark har lavet nogle programmer omkring bæredygtighed.

- Man har sat en standard for, hvordan man skal gøre til verdensmesterskaber af den her art, mener Thomas Bach.

IOC-præsidenten er inviteret til VM af World Sailing, der har danske Kim Andersen som præsident. Han fulgtes derfor rundt med Thomas Bach det meste af søndagen.

Kim Andersen kan bekræfte, at Bach og IOC var ret imponerede over, hvordan sejlsporten bekymrer sig om miljøet.

- De var helt vilde med, at vi affaldssorterer ude i bådene.

- Vi arbejder meget med affald i oceanerne, og vi føler, at sejlsporten har en speciel rolle i at promovere det budskab, siger Kim Andersen.

Den danske World Sailing-præsident har desuden forsøgt at vise Thomas Bach, hvad der foregår af udviklingsmæssige tiltag inden for sejlsporten.

- IOC er rundt og se på mange forskellige sportsgrene, og dette er vores chance for at vise, hvad der sker inden for vores idræt.

- Han kan se, hvor vi er henne med udviklingen af udstyr og teknologi, der eksempelvis gør det muligt at følge med i vores sport, selv om man ikke er sejlsportskyndig, siger han.

IOC-præsidenten var også forbi World Sailings digitale satsning, e-sailing, hvor sejlere og ikke-sejlere kan konkurrere på VM-banerne i Aarhus i computersimulationer.

VM foregår fra 2. til 12. august. I alt skal der kæmpes om medaljer i 12 klasser, og det forventes, at op mod 400.000 tilskuere vil gæste havnen i Aarhus under VM-dagene.

Efter en stribe indledende sejladser bliver VM-medaljerne uddelt 9. til 12. august.

  • President of the IOC Bach attends a news conference after an Executive Board meeting in Lausanne
    Thomas Bach var søndag rundt for at tale med VM-sejlere i Aarhus, og det blev også til en tur på vandet for IOC-præsidenten. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem