Annonce
Sport

IOC: Udeluk russere og hviderussere fra al sport

Ruslands atleter kæmpede under neutralt flag under OL i Tokyo på grund af en dopingdom. Foto: Hassan Ammar/Ritzau Scanpix

Kan man ikke smide russere og hviderussere ud, bør de konkurrere som neutrale, mener IOC.

Alle russere og hviderussere bør blive udelukket fra internationale konkurrencer.

Så klar er meldingen mandag på Den Internationale Olympiske Komités (IOC) hjemmeside.

Her skriver IOC's bestyrelse, at alle idrætsforbund og arrangører af sportsbegivenheder på grund af den russiske invasion af Ukraine bør udelukke de to nationers atleter og ledere.

Kan det ikke lade sig gøre af juridiske eller logistiske årsager, bør idrætsforbundene bestræbe sig på, at russere og hviderussere optræder som neutrale atleter uden nationale flag, symboler eller nationalmelodier.

IOC meddeler i samme ombæring, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, sammen med to andre russere har fået frataget sin olympiske orden.

Fredag opfordrede komitéen de forskellige forbund til at aflyse eller flytte sportsbegivenheder, der er sat til at finde sted i Rusland og Hviderusland.

En række sportsbegivenheder er da også blevet flyttet ud af Rusland, siden invasionen blev påbegyndt i sidste uge.

Eksempelvis er Champions League-finalen for herrer blevet rykket fra Sankt Petersborg til Paris. Og Formel 1-grandprixet i Sotji er blevet sløjfet.

Flere lande, heriblandt Danmark, har dog presset på for, at Rusland skulle udelukkes fuldstændig fra sportsbegivenheder.

Det vides endnu ikke, hvilken betydning situationen i Ukraine og IOC's anbefalinger får for de paralympiske vinterlege, der begynder i denne uge.

Den beslutning ligger hos Den Internationale Paralympiske Komité (IPC), og IOC understreger, at der er fuld opbakning til, at IPC selv beslutter, hvordan man vil håndtere situationen.

Under sidste års OL og PL i Tokyo konkurrerede russerne under neutralt flag som følge af en dopingskandale. Det samme var tilfældet under det netop afviklede vinter-OL i Beijing, og sådan vil det også være ved PL, medmindre de russiske og hviderussiske atleter helt bliver udelukket.

Rusland er udelukket som nation fra internationale sportsbegivenheder i to år, fordi landet anklages for at have fusket med dopingdata.

Mandag skriver Parasport Danmark i en pressemeddelelse, at Rusland og Hvideruslands deltagelse bør overvejes.

- De nationale paralympiske komitéer i Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Danmark vil have den Internationale Paralympiske Komité (IPC) til at overveje en udelukkelse af de russiske og hviderussiske atleter fra vinter-PL i Beijing, der starter den 4. marts, lyder det i meddelelsen.

Meddelelsen på IOC''s hjemmeside
  • Beijing Olympics Russia Doping Timeline
    Ruslands atleter kæmpede under neutralt flag under OL i Tokyo på grund af en dopingdom. Foto: Hassan Ammar/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder