Annonce
Sport

Irsk landstræner vil bruge samme plan mod Danmark

Martin O'Neill og Irland står i vejen for dansk kvalifikation til VM i fodbold. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Martin O'Neill vil gerne spille mere offensivt, men det har Irland ikke spillerne til, siger han.

Det danske fodboldlandshold kan godt forberede sig på tirsdag at møde et irsk landshold med samme defensive taktik, som skaffede irerne 0-0 i den første kamp i København.

Taktikken virkede nemlig efter hensigten, selv om det kan blive vanskeligt igen at holde danskerne fra at score, siger Irlands landstræner, Martin O'Neill, på et pressemøde.

- Vi ender måske med at få brug for mere end et mål, for det er ikke sikkert, at man kan lukke Danmark ned i to kampe.

- Men jeg tror ikke, at vi kommer til at gå meget mere frem på banen. Vi skal stadigvæk være forsigtige, og så må vi udnytte de chancer, der opstår.

- Når vi har bolden, skal vi være en smule bedre, men i sidste ende handler det om, at vi skal finde en plan, der kan vinde kampen for os, siger O'Neill.

Han mener ikke, at irerne besidder spillerne til at spille mere offensivt.

- Det ville være fantastisk at have en pålidelig målscorer, man altid kan sætte op, men det har vi ikke. Vi har forsøgt at finde en stil, som kan vinde os kampe, siger O'Neill.

Landstræneren vil ikke løfte sløret for, om han kommer til at foretage udskiftninger i startopstillingen, fordi kampene ligger med tre døgns mellemrum.

- Vi har vænnet os til at skulle spille internationale kampe så tæt på hinanden. Alle spillerne er klar til endnu en omgang fysisk og mentalt, siger han.

Irland har midtbanekrigeren David Meyler til rådighed i tirsdagens returkamp, og han antyder i højere grad end landstræneren, at Irland vil lidt længere frem på banen.

- Vi går ind til kampen på samme måde som altid, og vi bliver svære at slå igen. Men vi kommer ikke til bare at vente på, at Danmark kører os over. Vi vi vil vinde kampen, så vi kan komme til VM, siger Meyler.

Den hårdføre Hull-spiller sad ude i den første kamp med karantæne, og fra tribunen kunne han se irerne tage sig godt af Christian Eriksen.

Tirsdag får Meyler formentlig en central rolle i at skulle lukke den danske kreatør ned.

- Vi lukkede ham godt ned, og det skal vi gøre igen. Men Danmark er ikke kun Christian Eriksen. De har et godt hold med spillere, der er med i Champions League. Det er et rigtig godt hold, men vi ved, hvad der venter os, siger David Meyler.

Landstræner Martin O'Neill benyttede også lejligheden til at sende en hilsen til den tidligere AGF-spiller Liam Miller, der er blevet ramt af kræft.

- Jeg gav ham debut for Celtic. Jeg har hørt de forfærdelige nyheder, og jeg sender alle mine tanker til hans kone og tre børn, siger landstræneren.

Forud for pressemødet trænede irerne på en træningsbane ved siden af Det Irske Fodboldforbunds hovedkvarter i udkanten af Dublin.

Flere af de irske spillere trænede straffespark, fortæller landstræneren. Til stor latter for de irske journalister kunne han også fortælle, at David Meyler brændte et forsøg, hvilet midtbanespilleren også selv grinede af.

Det danske landshold træner mandag aften på Aviva Stadium, hvor tirsdagens kvalifikationskamp skal spilles.

  • Danmark - Irland 0-0
    Martin O'Neill og Irland står i vejen for dansk kvalifikation til VM i fodbold. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele