Annonce
Sport

Jeanette Ottesen svømmer sig til sølv ved EM i Israel

Jeanette Ottesen sikrede den første medalje til Danmark med sølv i 50 meter butterfly ved EM på kortbane.

Danmark hentede den første medalje ved EM på kortbane i svømning i Israel torsdag. Det stod klart, da Jeanette Ottesen vandt sølv i 50 meter butterfly.

Danskeren svømmede i tiden 25,04 sekunder, hvilket rakte til andenpladsen efter svenske Sarah Sjöström, der vandt guld med tiden 24,58 sekunder.

Oprindeligt havde danske Emilie Beckmann ikke kvalificeret sig til finalen med tiden 25,96 sekunder i semifinalen, men danskeren var pludselig med, da svømmerne blev præsenteret.

Det skyldtes, at Emilie Beckmann med sin femteplads i semifinalen stod som reserve, og at der var afbud til finalen i sidste øjeblik.

Emilie Beckmann sluttede dog sidst i finalen med tiden 26,15 sekunder.

For Jeanette Ottesen var præstationen tilfredsstillende set i lyset af, at den danske svømmer i løbet af dagen led af problemer med maven.

Tidligere torsdag var danskeren ellers ganske suveræn, da hun med tiden 25,23 sekunder var bedst af alle i de indledende løb. Tiden i semifinalen lød på 25,25 sekunder, men trods problemerne med maven leverede hun en bedre tid i finalen.

- Jeg er uheldig. Jeg havde overhovedet ingen energi til aften, så sølvmedalje til Danmark, det er vel okay. Mit bundniveau er efterhånden så højt, selv om jeg har madforgiftning.

- Jeg ser frem til 100 meter butterfly, hvor jeg skal have mine vendinger til at sidde, sagde Jeanette Ottesen efter finalen til TV2 Sport.

For Emilie Beckmann var der tale om en finaleplads, der kom overraskende. Hun fik beskeden en time inden finalen, og danskeren havde derfor ikke lang tid til at forberede sig.

- Det var en vild oplevelse. Det var så fedt, selv om det ikke gik helt, som jeg havde håbet på, sagde Emile Beckmann efter finalen, hvor hun sluttede sidst.

Torsdag svømmede den 21-årige Farum-svømmer Magnus Jákupsson semifinale i 100 meter ryg, som han kvalificerede sig til med tiden 51,80 sekunder.

Det lykkedes dog ikke for den unge dansker at kvalificere sig til finalen fredag, da Magnus Jákupsson sluttede sidst i semifinalen med tiden 51,93 sekunder.

- Det var et hårdt felt. Jeg ville gerne have svømmet hurtigere, men jeg gav det hele her til aften, sagde Magnus Jákupsson.

For Lars Green Bach, der er sportschef i Dansk Svømmeunion, var det en aften, hvor betingelserne hele tiden ændrede med hensyn til Jeanette Ottesens maveproblemer og Emilie Beckmanns pludselige finaleplads.

- Det var en aften, hvor man skulle være god til at korrigere sine planer, fordi vilkårene ændrede sig. Der skete mange ting, som man skal kunne håndtere som topsvømmer.

- Det var dejligt at se, at Jeanette lykkedes. Det arbejder hun hårdt for i hverdagen.

- Nu håndterer vi situationen dag for dag. Der må være et eller andet, vi skal forsøge at undgå (at spise, red.), sagde Lars Green Back, efter at det stod klart, at den første medalje ved EM på kortbane var en realitet.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem