Annonce
Sport

Jubilar redder Danmarks fodboldkvinder fra skuffelse

Jubilaren Sanne Troelsgaard blev matchvinder i kampen mellem Danmark og Ukraine. Foto: Scanpix/Henning Bagger

Sanne Troelsgaard scorede kampens eneste mål i sin landskamp nummer 125, da Danmark besejrede Ukraine.

Det holdt hårdt. Meget hårdt. Men til sidst lykkedes det for Danmarks kvindelige fodboldlandshold at vinde 1-0 i Viborg over Ukraine i VM-kvalifikationen.

Sanne Troelsgaard, der spillede sin landskamp nummer 125, blev matchvinder, da hun headede kampens enlige scoring i mål 12 minutter før tid.

Det skete efter et oplæg fra Nanna Christiansen.

Målet var en stor forløsning for det danske hold, som efter en noget idéfattig første halvleg skabte flere store chancer i de sidste 45 minutter.

Med sejren er Danmark nummer to i VM-kvalifikationsgruppe 4 med ni point for fire kampe.

Sverige topper gruppen med 12 point, mens Ukraine har syv point på tredjepladsen.

Danmark tabte i efteråret 0-3 til svenskerne på skrivebordet, efter at konflikten mellem de danske spillere og Dansk Boldspil-Union (DBU) fik DBU til at melde afbud til kampen.

Kun nummer et i gruppen kommer direkte til VM i Frankrig næste år.

De fire bedste toere i de syv europæiske VM-kvalifikationsgrupper skal spille playoffkampe om en VM-billet.

Sejren over Ukraine var Lars Søndergaards første som landstræner for Danmark, og den kan vise sig at være meget vigtig, når det samlede regnskab skal gøres op i gruppen.

Danskerne havde bolden meget i første halvleg, men det blev sjældent farligt.

Efter en god indledning på kampen gik der for meget boldflytteri i den, og danskerne havde svært ved at kreere chancer.

Efter 27 minutter fik Sanne Troelsgaard en mulighed efter et godt oplæg af Nadia Nadim, men Ukraines målmand fik afværget.

Fem minutter før pausen fik Ukraine en stor mulighed, da den danske forsvarsspiller Rikke Sevecke mistede bolden tæt på eget straffesparksfelt.

Det danske forsvar fik dog afværget situationen.

Kort før pausen stod Nadia Nadim for et teknisk veludført oplæg til Sanne Troelsgaard, men Troelsgaard fik slet ikke nok fart på sin afslutning, så det stod 0-0 ved pausen.

Danskerne blev mere nærgående og skabte bedre chancer i anden halvleg.

Stine Larsen headede bolden over mål fra få meters afstand, og Nadia Nadim var tæt på at score efter en stor fejl af Ukraines målmand.

Det danske pres blev intensiveret, og Stine Larsen var igen tæt på at score med hovedet.

12 minutter før tid kom den store forløsning, da jubilaren Sanne Troelsgaard headede Danmark foran 1-0, hvilket også blev slutresultatet.

  • Danmark - Ukraine, VM kvalifikation kvindefodbold
    Jubilaren Sanne Troelsgaard blev matchvinder i kampen mellem Danmark og Ukraine. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem