Annonce
Sport

Kasi-Jesper sætter nye standarder

Foto: Foto: Polfoto

Pengenes magt er stor - ikke mindst i idrættens verden. kommentar af Folketidendes sportsredaktør Allan Plenborg.

AG København (Albertslund-Glostrup, red.) har qua en rig onkel i skikkelse af Jesper Laustrup Nielsen eller slet og ret Kasi-Jesper kunnet købe en perlerække af internationale håndboldstjerner.
- Jeg har kastet mig ud i Danmarkshistoriens største håndboldsatsning. Vi har et budget på 30 millioner kroner, hvoraf 20-21 millioner går til truppen (truppen på 16 spillere, red.). På sigt skal projektet være bæredygtigt, fortalte en veloplagt Kasi-Jesper til 200 sponsorer i Team Sydhavsøerne før fredagens opvisningskamp mellem Team Sydhavsøerne og AG København.
 
Til sammenligning har Team Sydhavsøerne et budget på fire millioner kroner til 1. og 2. divisionsholdene samt ungdomsdivisionsholdene.
AG Københavns budget er alene til ligaholdet og administrationen på godt en halv snes fuldtidsansatte. Her har Team Sydhavsøerne netop tilknyttet en deltidsansat!
En sammenligning mellem den nye mastodont i dansk herrehåndbold og Team Sydhavsøerne er således helt ude i hampen.
Men vi skal blot to sæsoner tilbage, hvor Team Sydhavsøerne kunne måle sig med AG. Da vandt Team Sydhavsøerne begge opgør i 2. division.
 
Med spillere som Kasper Hvidt, Mikkel Hansen, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen har AG København købt nogle af de bedste danske spillere. Dertil kan lægges udenlandske profiler.
Det er spillere som “sælger billetter”. Fredag aften blev der solgt 1.100 i Maribo-Hallerne.
Og når AG København 4. september i Ballerup Super Arena debuterer i ligaen mod de danske mestre AaB, regner AG København med at fylde hallen - altså 7.500 tilskuere. Så mange har der aldrig før været til en håndboldkamp i Danmark!
- Vi stoppede forsalget, da vi havde solgt 4.500 på næsten ingen tid. De resterende 3.000 billetter sælger vi ved indgangen, sagde Kasi-Jesper, som også afslørede, at TV2 og DR1 “slås” for at få lov til at vise AG’s kampe. De første tre ligakampe vises direkte på en af de to store tv-stationer.
 
Jesper “Kasi” Nielsen der har spillet håndbold i Glostrup, kan bedst sammenlignes med FC Københavns tidligere frontfigur Flemming Østergaard, alias Don Ø. Men i modsætning til Don Ø spytter Kasi-Jesper millioner af kroner i sine sportsprojekter. Og dem er der faktisk tre af!
Han har sponsoreret fodboldklubben Brøndby med over 100 millioner kroner de seneste år. Han har hældt millioner i den tyske håndboldklub Rhein-Necker Löwen, som han lige har købt!
 - Mit mål er at Rhein-Necker Löwen skal være verdens bedste. Og at AG skal være i top fem.
På spørgsmålet om denne prioritering svarer han: Jeg er forretningsmand. Der er plads til 13.200 tilskuere til Rhein-Neckars hjemmekampe - Der er “blot” plads 7.500 til AG’s. Men får København en hal med plads til flere tilskuere, så forsøger jeg at skabe verdens bedste hold i København.
Friske udmeldinger fra en visionær leder, der qua en god tegnedreng sætter nye standarder.
 
Hvor får Kasi-Jesper de mange penge fra? På smykker. KasiGroup (Kasi-Jesper, hans søster og forældre) har siden 2005 distribueret og markedsført Pandoras smykker og tjent mange penge. Nu har KasiGroup og Pandora slået sig sammen og skabt smykkefirmaet, Pandora CWE.
Det ny firma er åbnet med en balance på en lille milliard kroner og med Jesper Nielsen og familien som ejer af 49 pct. af aktierne. Administrerende direktør er - Jesper Nielsen.
Kasi-Jesper, der er 41 år, ligner den nye stærke rigmand og leder i dansk topsport. Han skal være velkommen på Sydhavsøerne!
 

  • Foto: Foto: Polfoto
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem