Annonce
Sport

Kasper Schmeichel: Vi er ikke ret sjove at spille imod

Kasper Schmeichel ser store fremskridt på det danske landshold. Foto: /ritzau/Poulsen Lars

Med store kvaliteter i nærkampe og hovedspil er landsholdet ved at finde sin egen stil, mener Schmeichel.

Med 1-0-sejren i Montenegro beviste det danske fodboldlandshold, at det efter en langsom start under Åge Hareide nu har fundet en stil, der passer holdet.

Det mener målmand Kasper Schmeichel, der kan konstatere, at landsholdet med stor fysik og stærkt hovedspil fremstår som en ubehagelig modstander for alle hold.

- Vi er ved at finde en stil, der fungerer for os, og som gør, at vi er svære at spille imod. Jeg tror ikke, at vi er ret sjove at spille imod.

- Det er en fornøjelse, at vi kan komme til et svært sted som Montenegro og virkelig kæmpe en sejr i hus uden at spille specielt godt. Men vi viste den mentale hårdhed, som der er brug for på et vinderhold, siger Schmeichel.

I hans øjne er holdet ved at finde frem til, hvordan man bedst udnytter de kvaliteter og opvejer de mangler, der er i spillertruppen.

- Det er ikke ligesom i klubfodbold, hvor du kan gå ud at købe en spiller, der kan passe ind. Man skal kigge på det, man har, og bruge det bedst muligt.

- Vi har nogle fantastiske duelspillere, og i en kamp som i Montenegro er der ingen grund til at tage unødige risici. Vi skal spille på vores styrker.

- Vi har spillere, der er utroligt stærke i luftspillet, og de nedfaldsbolde det så giver, der har vi spillere som Christian Eriksen, der er utroligt dygtig, siger Kasper Schmeichel.

Den nye, pragmatiske stil var medvirkende til, at det danske hold formåede at vinde en af de meget værdifulde "grimme" udebanesejre, der betyder så meget i det samlede regnestykke.

- Vi vidste godt, at det ville blive en grim kamp med den opbakning, Montenegro fik, og det, der var på spil.

- For os handlede det om at holde hovedet koldt, trække tempoet ud af spillet, når de pressede. Det var vigtigt for os at være kloge, stå sammen og vinde vores dueller og andenboldene.

- Det gjorde vi. Det var rigtig fedt at se, at vi på den måde kunne kæmpe en sejr i hus, siger Kasper Schmeichel.

Efter sejren i Montenegro kan Danmark endegyldigt sikre sig playoffkampe om VM-billetterne ved at få mindst uafgjort mod Rumænien i København på søndag.

Danmark kan også snuppe førstepladsen, men det kræver dansk sejr, samtidig med Montenegro slår Polen på udebane.

  • VM kval. Montenegro - Danmark
    Kasper Schmeichel ser store fremskridt på det danske landshold. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele