Annonce
Sport

Kiel-træner skummer over danske dommere

De danske håndbolddommere Mads Hansen og Martin Gjeding beskyldes for at have urent mel i posen.

Det er ikke kun i fodboldens verden, at FC Barcelona kan skabe vrede hos modpartens træner efter en sejr. Også i håndboldverdenen er der nu udsigt til en del ballade efter en Champions League-kamp.

Barcelona vandt i weekenden 36-33 ude over tyske THW Kiel og sikrede sig dermed kvalifikation til Final-Four-stævnet i den prestigefyldte turnering efter en samlet sejr over tyskerne på 63-58.

Men Kiel-træner Alfred Gislason langer nu hårdt ud efter de danske topdommere Mads Hansen og Martin Gjeding, som dømte weekendens returopgør.

- Jeg vil ikke lave en "Mourinho". Men dommerne var ikke upartiske. Kampen kunne have fortsat i to timer, uden at vores håndboldkunnen havde ændret på resultatet, siger Alfred Gislason til Kieler Nachrichten.

Den islandske træner mener, at der var tale om en sammensværgelse, og at det europæiske håndboldforbund (EHF) ikke ville have endnu et tysk hold blandt de fire finaledeltagere.

- Man ønskede ikke endnu et tysk hold med i finalestævnet, fordi Rhein-Neckar Löwen og HSV Hamburg allerede havde kvalificeret sig, hævder Alfred Gislason.

Barcelona, der har den danske stregspiller Jesper Nøddesbo på holdet, kan ligesom i fodboldens verden se frem til, at modstanderens træner idømmes en straf for sine udtalelser.

EHF varsler i hvert fald, at der igangsættes en sag, som kan sammenlignes med den sag, det europæiske fodboldforbund har rejst mod Real Madrid-træneren José Mourinho, der står til karantæne efter et lignende udfald mod Uefa i onsdags.

- Vi vil ikke sidde udtalelserne overhørig. Sagen bliver behandlet, og Alfred Gislason kan regne med en bøde og/eller karantæne, siger Markus Glaser fra EHF's turneringsafdeling.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder