Annonce
Sport

Kometen Jesus frelser City fra blamage i tillægstiden

Gabriel Jesus scorede begge mål, da Manchester City slog Swansea. Foto: AP/Martin Rickett

Nyindkøbet Gabriel Jesus scorede begge mål, det ene i tillægstiden, da Manchester City hjemme slog Swansea.

Manchester City bevægede sig på kanten af en blamage på hjemmebane mod Swansea i Premier League, men i dommerens tillægstid lykkedes det at score det forløsende mål til 2-1.

Den 19-årige brasilianer Gabriel Jesus blev den store helt, da han ikke bare scorede sejrsmålet, men også havde bragt sit hold foran inden pausen.

Jesus skiftede i januar fra brasilianske Palmeiras til City, og han har nærmest kunnet gå på vandet siden. Således både scorede han og lagde op til et mål i sidste weekends sejr.

Nu er Manchester City ny nummer tre i den engelske Premier League. Med sejren rykker City således forbi Arsenal og Liverpool.

Dermed ligger City med sine 49 point godt til i jagten på den vitale top-4-placering, der giver en plads i næste sæsons Champions League. Arsenal og Liverpool tabte begge lørdag og bliver på henholdsvis 47 og 46 point.

City må dog stadig kigge langt efter førerholdet, Chelsea, der har 59 point.

Manchester City var totaltdominerende i første halvleg. Hjemmeholdet havde bolden i 75 procent af tiden, og der var stort set tale om ensretning.

Swansea havde ikke en eneste afslutning, mens forsøgene til gengæld føg om ørerne på Swansea-keeper Lukasz Fabianski.

Men bundholdet slap nådigt på måltavlen, som blot lyste 1-0 efter 45 minutter. Det sørgede Gabriel Jesus for.

Dermed udnytter han tilliden fra manager Josep Guardiola, der lige nu foretrækker den nyindkøbte Jesus frem for den argentinske stjerneangriber Sergio Agüero.

Jesus halvflugtede føringsmålet ind efter 11 minutter efter forarbejde af David Silva og Raheem Sterling.

Kort efter pausen gjorde Swansea endelig væsen af sig offensivt. Islændingen Gylfi Sigurdsson sendte et fremragende frispark mod mål, og City-keeper Wilfredo Caballero måtte helt op i krogen for at afværge i samarbejde med stolpen.

Ti minutter før tid havde Gylfi Sigurdsson større held. Han modtog bolden fem meter uden for feltet, tog et par træk og hamrede bolden fladt i mål til overraskende 1-1.

Det lignede pointtab til City, men så dukkede Jesus op som frelser i feltet. Hans hovedstød blev i første omgang reddet, men han har var hurtigt over riposten og scorede sejrsmålet.

  • Britain Soccer Premier League
    Gabriel Jesus scorede begge mål, da Manchester City slog Swansea. Foto: AP/Martin Rickett
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele