Annonce
Sport

Koryfæer bekymrer sig: Der hænger tunge skyer over OB

Skuffelsen strålede ud af Filip Helander og resten af OB-spillerne, da klubben søndag tabte til superligabundproppen Hvidovre IF. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Hans Henrik Andreasen og Ulrik Pedersen er ærgerlige over udviklingen i OB, som er tæt på en nedrykningsplads.

Det er over ti år siden, at Hans Henrik Andreasen forlod OB med tre DM-sølvmedaljer i baglommen. Men følelserne for den fynske fodboldhøjborg bobler stadig i ham.

Derfor var det med en nedtrykt følelse, da han lagde hovedet på puden søndag aften, efter at OB havde ramt bunden med et klokkeklart 0-2-nederlag hjemme mod Hvidovre IF.

- Jeg var forhindret i at se kampen, men da jeg så resultatet, tænkte jeg: "Uha". Der gik et gys igennem mig, siger Hans Henrik Andreasen, som var en profil hos OB fra 2007 til 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, det er svært at sætte ord på det. Det er trist. Når man følger med fra sidelinjen, er det svært, at "de striwede" skal igennem det her. Lige nu hænger der godt nok nogle tunge skyer over OB, siger han.

15 runder inde i superligasæsonen er OB ét sølle point fra en nedrykningsplads. Træner Andreas Alm er blevet fyret, og den håbede chokeffekt med vikar Søren Krogh ved rorpinden er udeblevet indtil videre.

Det gør ondt på OB-folket. Også på Ulrik Pedersen, som scorede det ene af to OB-mål i den sagnomspundne mirakelsejr over Real Madrid i 1994.

- Det er ikke superfedt. Når man er i en periode, hvor selvtilliden forsvinder, og det ikke fungerer, er det bare svært at præstere, siger Pedersen, som er fast tilskuer på stadion i Odense.

- Jeg er helt sikker på, at alle spillerne gør, alt hvad de kan, men alt er sværere, og benene bliver tungere, når det går, som det gør i øjeblikket. Jeg kan sagtens sætte mig ind i det, siger han.

Og det kan han faktisk. Sidst, OB rykkede ud af Superligaen, var Ulrik Pedersen med. Det var i 1998, og ingen havde set det komme. Den tidligere OB'er frygter, at en ny nedrykning kan være under opsejling.

- Det bliver nervepirrende. Forhåbentlig sætter det sig både i holdet og omgivelserne, at nu er det alvor, siger han og uddyber.

- Da vi rykkede ned, var der ingen af os, der troede på, at det kunne lade sig gøre, at vi kunne rykke ud. Derfor skal OB være bevidst om, at hvis man ikke får gjort noget ved det, så kan det gå galt, siger han.

Hans Henrik Andreasen kan se flere forskelle på klubben før og nu. Han vil dog ikke udtale sig om det. Men det undrer ham, at det er gået så skævt.

- Jeg synes egentlig, at OB på papiret har et godt hold. Så jeg mener ikke, de burde ligge, hvor de gør. Men resultaterne lyver aldrig, siger han.

Ulrik Pedersen ser en klar strategi i OB: Køb spillere billigt og sælg dem dyrt.

- Hvis man tager den del isoleret, går det jo meget godt. Yankuba Minteh blev det største OB-salg nogensinde for ganske nylig, siger han.

Men det går skævt, når han hører, at den nu fyrede træner Andreas Alm ikke havde den store indflydelse på spillerrekruttering.

- Der blev skudt på Andreas Alm i lang, lang tid. Men han fik bare en trup, og så skulle han forsøge at få spillerne til at hænge sammen. Det er sjældent, man ser det, siger Ulrik Pedersen, som har været sportschef i Kolding IF.

- Der er skiftet rigtig meget ud, og det er svært at integrere så mange nye spillere samtidig. Det ser man resultatet af nu. Jeg har hele tiden ment, at det ikke var træneren, der var problemet.

Han har forståelse for, at klubejer Niels Thorborg, der har postet mange penge i OB, "gerne vil have lidt tilbage eller forsøge at gøre forretningen bæredygtig". Men han savner kommunikation.

- Det kunne hjælpe, hvis Thorborg gik frem og uddybede strategien, så tilskuere og fans ved, hvad det er, klubben vil, siger Ulrik Pedersen, som forventer handling inden det afgørende forår.

/ritzau/

  • Superliga: OB - Hvidovre IF Odenses første hjemmekamp efter trænerfyringen.
    Skuffelsen strålede ud af Filip Helander og resten af OB-spillerne, da klubben søndag tabte til superligabundproppen Hvidovre IF. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder