Annonce
Sport

Krohn-Dehli om svær Sevilla-start: Det er trænerens valg

Michael Krohn-Dehli. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/arkiv

Michael Krohn-Dehli spillede Super Cup-kampen mod Barcelona, men har været bænket i Sevilla i de næste kampe.

Landsholdsprofilen Michael Krohn-Dehli har fået en blandet start i sin nye spanske klub Sevilla.

Midtbanespilleren indledte sæsonen med fuld spilletid i Super Cup-opgøret mod FC Barcelona, der trods et imponerende Sevilla-comeback endte 5-4 til Barcelona efter forlænget spilletid.

I de efterfølgende to ligakampe har den 32-årige dansker blot fået sammenlagt 20 minutter på banen.

- Det er gået fint. Jeg er kommet godt ind på holdet, men har haft lidt problemer i opstarten med en skade, så jeg har ikke været på 100 procent. Det er jeg nu.

- At jeg ikke har spillet så meget, skyldes ikke skaden. Det er træneren, der har valgt anderledes, siger Michael Krohn-Dehli.

Midtbanespilleren, der i sommer skiftede til Sevilla fra de spanske ligakonkurrenter fra Celta Vigo, fortæller, at der generelt er større konkurrence om midtbanepladserne i Sevilla, hvor spillesystemet også er lidt anderledes.

Den rutinerede dansker vil forsøge at tilkæmpe sig en startplads, men han tør ikke sige, om der venter mere spilletid.

- Det kan jeg ikke svare på, så må du ringe ned til Unai (Sevilla-træner Unai Emery, red.) og spørge.

- Som fodboldspiller vil man altid spille. Det er træneren, der vælger, og så er det op til en selv at arbejde hårdt på banen, og vise det man kan, når man får chancen. Det er jeg selvfølgelig klar på.

- Jeg tror også, at hvis man så Super Cup-kampen, så fik jeg vist, at jeg sagtens kan være med og kan hjælpe holdet, når jeg får chancen, siger Michael Krohn-Dehli.

Den erfarne midtbanespiller har ikke sat sig nogle personlige målsætninger for sæsonen.

- Nej, jeg har ikke skrevet, at nu skal jeg spille 45 kampe eller et eller andet. Jeg tager det stille og roligt dag for dag og får forhåbentlig rigtig meget spilletid, siger han.

Krohn-Dehli kan sagtens mærke, at han er kommet til en endnu større klub. Blandt andet er Sevilla kendt for nogle særdeles medlevende og larmende fans.

- Da vi spillede den første hjemmekamp mod Atlético Madrid, fik man kuldegysninger, da holdet gik på banen. Det var ikke noget, jeg havde prøvet før. Det var et step eller to op fra de hjemmebaner, jeg har prøvet.

- Selv om vi tabte 0-3 til Atlético, så har Sevilla også en hjemmebanestatistik, der taler for sig selv, siger Krohn-Dehli.

Midtbanespilleren befinder sig i øjeblikket i Danmark, hvor han på fredag skal hjælpe med at spille landsholdet tættere på næste års EM i Frankrig, når Albanien kommer forbi København.

  • Michael Krohn-Dehli. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/arkiv
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem