Kvindelandshold uden værdi

Lønkonflikten mellem spillerne på kvindelandsholdet og Dansk Håndbold Forbund (DHF) kan få alvorlige konsekvenser for dansk håndbold. Næsten samtlige spillere i bruttotruppen - og blandt dem Sakskøbing-pigen Berit Kristensen, der spiller i Randers HK - vil ikke længere optræde på landsholdet. Årsag: De er utilfredse med, at DHF vil halvere den hidtidige grundløn på 2,3 millioner kroner til landsholdsspillerne.

Derfor måtte landstræner Jan Pytlick på overarbejde i weekenden, da udtog et nyt landshold med en halv snes helt nye uprøvede spillere i A-landsholdssammenhæng samt nogle pensionerede landsholdsveteraner. På papiret har vi altså et kvindelandshold. Men kan det besejre Polen samlet i to VM-kvalifikationskampe i juni?

Jeg har mine bange anelser. Også selv om Polen ikke tilhører den absolutte verdenselite.

Kvalificerer Danmark sig ikke til VM-slutrunden i Brasilien i december, vil det få fatale følger for DHF og dansk kvindehåndbold: Team Danmark vil enten fjerne hele støtten på seks millioner kroner årligt til kvindelandsholdet eller skære voldsomt i støttekronerne. Og sponsoreren GF Forsikring stopper antageligt med at lægge millioner i DHF’s kasse.

Såfremt Team Danmark fjerner støtten, vil det ifølge DHF’s generalsekretær Morten Stig Christensen være ensbetydende med, at kvindelandsholdet nedlægges. At en af verdens stærkeste håndboldnationer skulle stå uden et kvindelandshold virker dog utænkeligt. Derfor må og skal parterne finde hinanden. Og det kan ikke gå for hurtigt!

Man kan ikke fortænke landsholdsspillerne i at forsøge at få så god en aftale som muligt. Det er legitimt at kæmpe for sin sag. Og man kan også have sympati med spillerne, fordi DHF meldte kort og kontakt ud, at der ikke er noget at forhandle om. Det kunne DHF have gjort bedre! Men det kan ramme de bedste danske spillere som en boomerang, at de har valgt at sige nej til DHF’s tilbud og har meldt fra til landsholdet.

Uden et kvindelandshold vil spillernes værdi falde. Det fastslår FC Midtjyllands direktør Frank Henriksen.

Op gennem 1990’erne, hvor det danske kvindelandshold fik det afgørende gennembrud ved at vinde OL-, VM- og EM-guld, har spillerne på kvindelandsholdet samt i ligaklubberne tjent rigtig gode penge. Men i de seneste to-tre år har kvindehåndbolden været i massive økonomiske problemer. Der er færre penge i markedet og derfor har DHF måttet nedjustere for at få regnskabet til at hænge sammen. Den samme øvelse har klubberne også været igennem. Som Arne Josefsen, direktør for Divisionsforeningen, snusfornuftigt siger, er der kun én vej, og det er at tilpasse sig. Det gør DHF. Og det må man have respekt for!

Men DHF havde måske haft flere penge at gøre godt med, såfremt forbundet havde været i stand til at lande en sponsor til herrelandsholdet. Under den succesrige VM-slutrunde i Sverige, hvor Mikkel Hansen og co. henrykkede en hel nation ved at vinde VM-sølv, lykkedes det blot DHF at sælge trøjerne for en slik.

At DHF selv i en økonomisk afmatningstid ikke har kunnet finde en hovedsponsor til så attraktivt et produkt som herrelandsholdet undrer. Måske er der brug for udskiftninger i DHF?