Annonce
Sport

Lærke Nolsøe skifter til Viborg

Lærke Nolsøe er i gang med sin sidste halve sæson i NFH. Hun har valgt at udnytte en klausul i sin kontrakt, der ellers gjaldt en sæson mere, og skifter til konkurrenterne fra Viborg. Foto: Ingrid Riis

NFH mister landsholdsspiller et år før tid

NYKØBING NFH bliver en stor profil fattigere i næste sæson.

Holdets anfører og venstrefløj Lærke Nolsøe forlader NFH til fordel for ligakonkurrenten Viborg.

Landsholdsspilleren, der fik sit store gennembrud i den rød-hvide trøje ved EM i Danmark i december, havde ellers et år tilbage af sin kontrakt med NFH, men en klausul gjorde, at hun kunne opsige kontrakten for næste sæson, hvis NFH blev det meddelt inden 1. februar.

Den mulighed har hun valgt at udnytte.

Svær beslutning

- Det har været en rigtig svær beslutning, og det kommer til at gøre ondt at sige farvel til NFH, men jeg har fået en rigtig god mulighed, som passer godt både privat og håndboldmæssigt, så jeg er sikker på, at det bliver det rigtige, siger en tydelig berørt Lærke Nolsøe, der kom til NFH helt tilbage i 2016 og blev dansk mester i sin første sæson.

- Jeg har været sindssygt glad for at være her, og NFH er en klub, der har gjort rigtig meget for mig og givet mig rigtig meget, så det betyder meget for mig at skulle herfra. Men på et tidspunkt skulle jeg videre og udvikle mig et nyt sted, og det blev så til sommer, siger Lærke Nolsøe, der er nordjyde, og det har også været medvirkende til beslutningen.

I de kommende tre sæsoner bliver det Viborg, der får glæde af Lærke Nolsøe. Hun har underskrevet en 3-årig kontrakt med de tidligere Champions League-vindere.

- Der er nogle spændende ambitioner i Viborg med blandt andet Champions League-deltagelse, der passer rigtig godt til mine egne ambitioner, og efter en del samtaler med Jakob Vestergaard (Viborg-træner, red.) blev jeg overbevist om, at det var det rette for mig.

I NFH står træner Jakob Larsen tilbage og skal lukke et stort hul både på og udenfor banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Møgærgerligt

- Det er selvfølgelig møgærgerligt at miste Lærke, der har haft en kæmpe rolle på vores hold, men det er desværre en del af gamet, at vi må aflevere vores bedste spillere til mere pengestærke klubber, siger Jakob Larsen, der vælger den positive vinkel.

- Endnu en gang har vi udviklet en spiller, der er blevet interessant for større klubber. Da Lærke kom her for fem år siden, var der ingen der kendte hende. Hun har udviklet sig til landsholdsspiller her, og det skal vi være stolte af, selv om det gør ondt at miste så stor en profil.

Jakob Larsen har forsøgt den seneste måned at overtale Lærke Nolsøe til at blive i klubben, men altså forgæves. Han har kunne mærke, hvor hendes beslutning bar hen, og derfor har han startet jagten på en ny venstrefløj.

- Der er mange talentfulde spillere på den position, så vi skal nok finde en erstatning, der på sigt kan blive lige så dygtig som Lærke, siger Jakob Larsen, der hentede Sofie Alnor som substitut før indeværende sæson, men en korsbåndsskade har sat hende ud af spillet, og hendes etårige kontrakt er endnu ikke forlænget.

  • Lærke Nolsøe er i gang med sin sidste halve sæson i NFH. Hun har valgt at udnytte en klausul i sin kontrakt, der ellers gjaldt en sæson mere, og skifter til konkurrenterne fra Viborg. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet