Annonce
Sport

Landsholdsback sender GOG i pokalfinalen efter drama

Emil Madsen var ustoppelig i pokalsemifinalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Emil Madsen scorede 19 mål, da GOG vandt pokalsemifinalen over Fredericia 34-31 efter forlænget spilletid.

Efter en omskiftelig og dramatisk semifinale er GOG's håndboldherrer klar til pokalfinalen.

Lørdag eftermiddag var fynboerne ellers i store vanskeligheder i første halvleg af semifinalen mod Fredericia ved Final 4-stævnet i Boxen, men efter en bedre anden halvleg og en stærk afslutning på den forlængede spilletid lykkedes det for GOG at kapre finalebilletten.

GOG vandt 34-31 efter to gange fem minutters forlænget spilletid. Den ordinære spilletid sluttede 30-30.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landsholdsbacken Emil Madsen var den helt store oplevelse med vanvittige 19 fuldtræffere.

- Jeg har ikke scoret 19 mål som seniorspiller før, men jeg har heller aldrig haft så mange skud før (28 skud, red.).

- Hvis jeg skulle spille bronzekamp efter sådan en kamp her, så ville jeg godt nok være træt af det, siger Emil Madsen til TV 2 efter sejren.

Søndagens finalemodstander bliver enten Bjerringbro-Silkeborg eller Aalborg Håndbold. Vinder GOG, er det anden sæson i træk, de gulblusede fynboer tager pokalen med hjem til Gudme.

Det er kun en uge siden, at GOG uden alt for stort besvær vandt med syv mål i Fredericia i Herreligaen, men lørdag viste Fredericia stort energioverskud og var i teten gennem hele første halvleg, før kampen skiftede karakter.

Der var spillet under ti minutter, da Martin Bisgaard klaskede Fredericia i front med 8-3. Selv om fynboerne og en skudglad Emil Madsen efterfølgende oppede sig lidt og standsede blødningen, kunne Fredericia gå til pause med en føring på 17-14.

Fredericias seneste pokaltitel daterer sig til 1982, og det bliver den ved med at gøre mindst et år endnu.

Gudmundur Gudmundssons mandskab kunne nemlig langtfra holde kadencen i anden halvleg, og på sidelinjen rasede islændingen, mens han så GOG dominere på banen.

Da anden halvleg var otte minutter gammel, havde Fredericia blot scoret en enkelt gang efter pausen, mens fynboerne havde scoret syv og førte med tre.

Fredericia nåede tilbage på omgangshøjde på måltavlen med syv minutter tilbage af opgøret og var ved at genvinde overtaget.

GOG-keeper Tobias Thulin havde ellers ikke haft nogen stor eftermiddag, men i slutfasen var han med store redninger afgørende for, at GOG kom i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid var de to holds forsvar bedre end offensiven, men til sidst bombede Emil Madsen GOG videre med kampens to sidste mål.

/ritzau/

  • Mændenes Final4 i håndbold
    Emil Madsen var ustoppelig i pokalsemifinalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem