Annonce
Sport

Landsholdsspiller regner med permanent Serie A-skifte

Lukas Lerager ses her på jagt efter Kosovo-spilleren Besar Halimi i torsdagens testkamp i Pristina. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lukas Lerager forventer, at hans lejeaftale i Genoa bliver vekslet til en permanent kontrakt til sommer.

Landsholdsspilleren Lukas Lerager blev i slutningen af januar lejet ud fra franske Bordeaux til italienske Genoa, og danskeren har en forventning, om at han til sommer skifter permanent til den italienske klub.

Det siger Lukas Lerager, der hurtigt har sat på en fast plads på Genoas midtbane og i sidste uge bidrog til Juventus' første liganederlag i sæsonen.

- Det lugter ikke af, at jeg skal tilbage til Bordeaux.

- Jeg tror, Genoa indfrir købsklausulen. Det har de i hvert fald givet udtryk for. Der er nogle ting i kontrakten, der kan gøre, at det bliver obligatorisk, at de skal købe mig, siger Lukas Lerager.

Den 25-årige danskers karriere har taget fart, siden han i sommeren 2016 skiftede fra Viborg til belgiske Zulte Waregem. Efter en sæson i Belgien var han kommet på landsholdet og skiftede videre til Bordeaux.

I sin første sæson i Bordeaux missede han kun en enkelt ligakamp, og i denne sæson fortsatte han med at være fast inventar på det franske hold.

På trods af sin status som stamspiller var det Bordeaux, der i januar bad Lerager om at finde en ny arbejdsgiver.

- Normalt er jeg ikke til lejeaftaler eller til at skifte om vinteren, men jeg var nået til et punkt i Bordeaux, hvor der skulle ske noget. Der var kommet nye ejere ind, og der var kommet en ny strategi for, hvordan de gør tingene i klubben.

- De vil gerne bringe unge spillere ind, have dem i en to-tre år og sælge dem. Jeg var ikke del af den plan, gav de udtryk for.

- Jeg blev ringet op af ham, han er vel agent, der står for alle spillerhandlerne nede i Bordeaux nu, og han gav en indikation på, at det ville være godt, hvis jeg fandt noget andet, siger Lukas Lerager.

Midtbanespilleren rejste til Genoa og fik hurtigt et godt indtryk af klubben, der også fortalte ham, at de havde fulgt ham siden opholdet i belgisk fodbold.

Han var dog i tvivl om, hvad et klubskifte ville betyde for hans landsholdskarriere, hvis han ikke ligesom i Bordeaux ville være fast mand.

- Jeg tænkte også på min landsholdskarriere. Hvad har jeg i den klub, jeg er i, og hvad kan jeg få? Kan jeg holde min plads på landsholdet?

- Ser man på det store billede, er det heldigvis gået godt. Jeg er kommet til Italien og har spillet fra start, og det er der jo ingen garanti for, at man kommer til, når man skifter klub, siger Lukas Lerager.

Torsdag aften fik han den første time på banen, da Danmark spillede 2-2 i Kosovo. I den kamp var de sædvanlige startere Lasse Schöne og Christian Eriksen bænket.

Lerager forventer, at han glider ud af startopstillingen til fordel for en af de to, når der tirsdag står point på spil i EM-kvalifikationskampen mod Schweiz.

- Holdet har ikke tabt i to år, og hvis holdet gør det godt, behøver man ikke at skifte så meget ud, selv om det så går ud over mig, siger han.

  • Landskamp mellem Kosovo og Danmark
    Lukas Lerager ses her på jagt efter Kosovo-spilleren Besar Halimi i torsdagens testkamp i Pristina. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt