Landstræner Kenneth Heiner-Møller har skiftet en enkelt spiller ud til EM-semifinalen mod Norge, som fløjtes i gang klokken 20.30.
I forhold til startopstillingen mod Frankrig er Johanna Rasmussen ude. Hun erstattes af Julie Rydahl-Bukh.
Det giver disse 11 navne på holdkortet til kampen i Norrköping:
Stina Lykke Petersen, Line Røddik-Hansen, Katrine S. Pedersen, Christina Ørntoft, Janni Arnth Jensen, Mariann Gajhede Knudsen, Julie Rydahl-Bukh, Pernille Harder, Katrine Veje, Theresa Nielsen og Mia Brogaard.
Norges landstræner Even Pellerud starter med de samme 11 spillere, som han har brugt i tre af Norges fire første kampe ved EM i kvindefodbold.
/ritzau/