Annonce
Sport

Landstræner: Smal stamme gav os VM-guld

Landstræner Nikolaj Jacobsen kørte med en meget smal stamme ved VM, og eksempelvis Casper U. Mortensen (til venstre) sad meget på bænken, mens Magnus Landin spillede næsten fuld tid. Casper U. Mortensen var dog også skadet undervejs i nogle kampe. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Under hele VM har familie og børn været velkomne på spillerhotellet, fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen.

Mens otte af de danske VM-spillere har været på banen imellem fem og otte timer over hele turneringen, så har andre været langt færre timer på banen.

VM-guldet blev også i søndagens 31-22-sejr over Norge i finalen skabt med en stamme af bærende kræfter, mens en håndfuld spillere først kom ind i slutminutterne, da sejren var så godt som sikret.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har i perioder fået kritik for den filosofi, men han forklarer, hvorfor han har valgt at gøre det på den måde.

- Sådan har jeg jo altid spillet. Det gjorde jeg i Aalborg, og det har jeg gjort i Rhein-Neckar Löwen.

- Dermed ikke sagt at folk ikke får chancen, men jeg har også sagt hele tiden, at jeg skifter ikke ud bare for at skifte ud, siger Jacobsen.

Mest spilletid har fløjen Magnus Landin fået med otte timer på banen, mens Casper U. Mortensen, der dog også har været plaget en skade, er noteret for to timers spilletid.

- Jeg skifter ud for at vinde. Og hvis jeg har behov for at skifte ud for at vinde, så skifter jeg ud.

- Hvis der ikke er behov for det, jamen så ser jeg ingen grund til at forstyrre eller ødelægge noget, der virker, forklarer Jacobsen.

Landstræneren fremhæver dog også, at en spiller som eksempelvis Morten Olsen kom ind fra bænken og gjorde en forskel i både semifinalen og finalen.

- Olsen kom ind fra bænken med sin superarm, når de andre blev lidt trætte og stod og kiggede lidt, og bombede målene ind, siger han.

En anden nøgle til succesen skal måske også findes i den måde, familier er blevet prioriteret under VM - uden at gøre det til en badeferie.

- Hvis der er en ting, jeg aldrig kører med, så er det løse tøjler. Men jeg er også meget familiær. Og jeg ved, hvor meget det betyder for mig selv.

- Jeg kan sætte mig ind i hovederne på spillerne, og hvor meget det betyder for dem.

- Her har det bare været naturligt for mig, at Mikkel har fået lov til at tage hjem, når vi har spillet. Han er lige blevet far. Og det samme med Øris.

- Der har været en masse børn på hotellet på hviledagene, og det synes jeg også bare er hyggeligt, siger Jacobsen.

- Når vi træner om lørdagen i Rhein-Neckar Löwen er hallen fyldt med unger, som får lov til at løbe og varme op med deres fædre, indtil vi går i gang.

- Det handler for mig om at få helheden med, og familien betyder bare rigtig meget, siger han.

  • Germany Handball World Championship
    Landstræner Nikolaj Jacobsen kørte med en meget smal stamme ved VM, og eksempelvis Casper U. Mortensen (til venstre) sad meget på bænken, mens Magnus Landin spillede næsten fuld tid. Casper U. Mortensen var dog også skadet undervejs i nogle kampe. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud