Hernan Dario Gomez træder tilbage som fodboldlandstræner for Colombia efter at have slået en kvinde på en bar.
Colombia skal have ny fodboldlandstræner, efter at Hernan Dario Gomez er trådt tilbage.
Det gør han efter en pinlig episode i lørdags, hvor træneren slog en kvinde, da han var på bar.
I en pressemeddelelse skriver det colombianske fodbold (FCF):
- Her til morgen efter en dyb personlig reflektion har Hernan Dario Gomez som konsekvens af sin handling givet os sin opsigelse, da han føler, at dette er det bedste for landet, landsholdet, forbundet og sponsorerne.
Mandagen brugte træneren på at undskylde episoden til offentligheden. Her sagde han blandt andet, at han skammede sig over for sin kone, sin mor og alle kvinder i Colombia.
/ritzau/