Annonce
Sport

LeBron James nedlægger sine tidligere holdkammerater

Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James var med til at slå sine gamle holdkammerater fra Cleveland Cavaliers. Foto: David Richard/Ritzau Scanpix

Der var ingen nåde fra LeBron James, da han natten til torsdag dansk tid var på besøg hos sin tidligere klub.

LeBron James fik en heltemodtagelse, da basketballstjernen for første gang som Los Angeles Lakers-spiller var tilbage i Cleveland.

Trods stående ovationer fra sit gamle hjemmepublikum var LeBron James ubarmhjertig og førte Lakers til en sejr på 109-105 over Cleveland Cavaliers.

Lakers var bagud 91-99 med 5 minutter og 41 sekunder tilbage, da blandt andre LeBron James var med til at sikre et mindeværdigt comeback i slutminutterne.

LeBron James scorede på fem straffekast og lavede også en scoring til tre point i den vilde slutfase. I alt blev LeBron James noteret for 32 point, 14 rebounds og syv assister.

NBA-superstjernen har spillet for Cavaliers i to perioder på tilsammen 11 år og førte i 2016 klubben til dens første NBA-titel nogensinde. Det var også byens første titel i en af de store sportsgrene siden 1964.

Efter at have spillet NBA-finaler med Cavaliers fire år i træk skiftede han i sommer til Lakers.

Den velkomst, LeBron James fik denne gang i Cleveland, var en noget anden, end den han oplevede i december 2010, da han kom tilbage til byen som Miami Heat-spiller.

Dengang fik han en helt anden og grov behandling af sine tidligere fans og blev buhet ud.

- Tak, LeBron, stod der denne gang på lystavlen, mens publikum rejste sig og hyldede ham. Der blev også vist en hyldestvideo på storskærmen.

- At komme tilbage og få den modtagelse, jeg fik, betyder meget ikke bare for mig, men for hele min familie.

- I de 11 sæsoner, jeg spillede for denne klub, forsøgte jeg altid at give alt, hvad jeg havde både på og uden for banen, siger LeBron James ifølge Reuters.

Den var den sjette sejr for Lakers i de seneste syv kampe.

- Vi skruede op for forsvarsspillet i den sidste periode. De gav os hård kamp, men vi bevarede roen. Vi er et ungt hold og bliver stadig bedre, siger LeBron James.

Lakers har i denne sæson hentet ti sejre og indkasseret syv nederlag, hvilket er holdets bedste sejrsprocent siden april 2013.

Cavaliers er, akkurat som første gang LeBron James forlod klubben, faldet helt ned i NBA-kælderen og står med blot to sejre og hele 14 nederlag.

  • NBA: Los Angeles Lakers at Cleveland Cavaliers
    Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James var med til at slå sine gamle holdkammerater fra Cleveland Cavaliers. Foto: David Richard/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem