Arsenal og Manchester United kan glemme alt om at få fingre i Liverpool-målmand Pepe Reina.
Liverpool-manager Roy Hodgson advarer sine rivaler Arsenal og Manchester United om, at de ikke kan få fat i Liverpool-målmanden Pepe Reina.
På rygteplan er spanieren ofte blevet rygtet til Liverpools to rivaler.
- Det er bare en af de historier, som opstår, og det er skuffende og irriterende, siger Hodgson til avisen Liverpool Echo.
- Men vi vil ikke sælge ham. Jeg vil gerne tro, at vi igen bliver en succesfuld klub, og i den forbindelse er Pepe vigtig, siger manageren, der sammen med Liverpool har haft en elendig sæson indtil videre.
Manchester United er angiveligt på jagt efter en erstatning for veteranmålmand Edwin van der Sar, mens Arsenal tit kædes sammen med en ny keeper i stedet for den ofte kritiseret Manuel Almunia.
/ritzau/