Annonce
Sport

Liverpool-manager om transferrekord: Glem prisen

Virgil van Dijk bliver verdens dyreste forsvarsspiller, når han 1. januar skifter fra Southampton til Liverpool FC. Foto: /ritzau/AP/Adam Davy/arkiv.

Jürgen Klopp fokuserer på Virgil van Dijks niveau frem for transfersummen på angiveligt 75 millioner pund.

Fodboldiagttagere har fået noget at diskutere mellem jul og nytår, efter at Virgil van Dijk pludselig blev verdens dyreste forsvarsspiller.

Det skete, da hollænderens nuværende klub Southampton samt Liverpool FC onsdag bekræftede, at forsvarsspilleren skifter til Liverpool 1. januar.

Southampton nævnte ikke prisen på Virgil van Dijk, men skrev på sin hjemmeside, at handlen er verdens dyreste for en forsvarsspiller.

Ifølge BBC og andre medier betaler Liverpool 75 millioner pund (cirka 630 millioner kroner) for den tidligere Celtic-forsvarer.

Det er en anselig sum i betragtning af, at Manchester City satte rekord for køb af en forsvarsspiller i sommer, da man købte Kyle Walker og Benjamin Mendy, der begge kostede i underkanten af 450 millioner kroner.

Liverpool-manager Jürgen Klopp går dog ikke specielt meget op i købsprisen.

- Vi sætter ikke prisen. Det gør markedet. Liverpools fans bør glemme prisen. Vi taler kun om spilleren, og hvad han kan tilføre af kvalitet, mentalitet og karakter. Det er derfor, vi er så glade, siger Klopp ifølge AFP til Sky Sports.

Her bliver tyskeren også spurgt om, hvorfor han egentlig har købt den 26-årige hollænder, der skiftede til skotske Celtic fra Groningen i 2013.

- Kvalitet. Det er derfor, vi har købt ham, og det er derfor, vi var interesserede i ham, siger Klopp.

Allerede i sommer blev forsvarsspilleren meldt på vej til Liverpool. Men føljetonen endte aldrig med et klubskifte, selv om Virgil van Dijk på et tidspunkt nægtede at træne i Southampton.

Han har ikke spillet de seneste tre kampe i Premier League for klubben, og han blev først benyttet i sjette runde på grund af al virakken omkring hans person.

Klopp advarer da også allerede om, at rekordindkøbet skal have tid til at falde til i Liverpool.

- Han var ude med en skade længe, og vi kender alle til de ting, der skete i sommer. Han er en høj spiller, og høje spillere har altid brug for lidt mere tid, specielt hvis man har været ude i ni måneder.

- Men det er ikke noget problem. Vi har allerede kvalitet på hans position, så vi behøver ikke at fremskynde noget. Han skal vænne sig til vores måde at spille på.

- Den er helt anderledes, men vi er 100 procent sikre på, at han klarer det, siger Jürgen Klopp.

Virgil van Dijk spillede i Celtic i to sæsoner, før han i 2015 skiftede til Southampton.

  • Britain Soccer Premier League
    Virgil van Dijk bliver verdens dyreste forsvarsspiller, når han 1. januar skifter fra Southampton til Liverpool FC. Foto: /ritzau/AP/Adam Davy/arkiv.
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud