Annonce
Sport

Liverpools stjerner folder sig ud i åbningssejr

Mohamed Salah åbnede sin målkonto for indeværende sæson søndag mod West Ham. I sidste sæson scorede han 32 mål i Premier League. Foto: Andrew Yates/Reuters

Mohamed Salah og Sadio Mané var på pletten, da Liverpool slog West Ham 4-0 i Premier League.

Liverpool åbnede sin Premier League-sæson med en 4-0-sejr over West Ham, og det var med de offensive profiler i centrum.

Mohamed Salah og Sadio Mané kom begge på tavlen for Liverpool, som med tre point gjorde topholdene Manchester United, Tottenham og Chelsea kunsten efter.

De fire hold fra sidste sæsons top-5 har alle vundet i første runde, mens mestrene fra Manchester City senere søndag skal i aktion mod Arsenal.

På Liverpool-holdet var der en markant ændring i startopstillingen i forhold til den seneste sæson. Den brasilianske VM-målmand Alisson Becker, der blev hentet tidligere på sommeren, var valgt til buret frem for Loris Karius.

Også nytilkomne Naby Keita var med blandt de startende 11, men det var de velkendte Liverpool-navne, der var i fokus.

Opgøret var 20 minutter gammelt, da Salah fra tæt hold trillede et fladt indlæg i kassen og åbnede sin målkonto for sæsonen. I sidste sæson blev egypteren topscorer i Premier League med 32 mål.

Forud for Salahs scoring havde Liverpool presset på, og en scoring lå i luften.

West Ham satsede på at holde Liverpool på en enkelt scoring før pausen, men med få sekunder til pausefløjt blev det 2-0 til Liverpool.

Altmuligmanden James Milner sneg i fri position bagest i feltet og fandt Mané, som fordoblede værternes føring.

Håbet om et comeback svandt langsomt for West Ham, og i det 53. minut forværrede Liverpool udeholdets chancer for point.

Igen var det Mané, der var på pletten, men på oplægget fra sin offensive kollega Roberto Firmino så senegaleseren ud til at være i klar offsideposition.

Ikke desto mindre var 3-0 en realitet, og Liverpool kunne tillade sig at gå et gear ned, mens kampuret tikkede mod tre point til Merseyside-klubben.

Indskiftede Daniel Sturridge lukkede og slukkede til 4-0 i slutminutterne.

Den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard fik debut i midterforsvaret hos Southampton, der hjemme åbnede Premier League-sæsonen mod Burnley.

Sammen med resten af Southampton-defensiven holdt han målet rent, men der blev heller ikke scoret i den anden ende, og så var nulløsningen en realitet. Pierre-Emile Højbjerg så hele kampen fra bænken.

  • Premier League - Liverpool v West Ham United
    Mohamed Salah åbnede sin målkonto for indeværende sæson søndag mod West Ham. I sidste sæson scorede han 32 mål i Premier League. Foto: Andrew Yates/Reuters
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem