Tabte 0-4 hjemme til HIK.
Lolland-Falster Alliancen slap dårligt fra mødet med HIK grundlovsdag i Telenor Arena.
Holdet fra Hellerup vandt 0-4. Delphin Tshiembe gjorde det til 0-1 på et flot langskud efter 26 minutter. Det blev 0-2 10 minutter senere ved Laus Obling, der slap fri og lobbede bolden over LFA-målmand Sebastian Olsen.
Fem sekunder før pausen så LFA's angriber Tobias Thomsen det røde kort efter sin anden advarsel.
En spiller i undertal var for voldsomt et handicap for hjemmeholdet.
HIK's Anton Peterlin gjorde det til 0-3, inden Patyrick Timo Jørgsen scorede til 0-4 på et langskud.
Læs mere om kampen i torsdagens udgave af Folketidende.