Annonce
Sport

Lyngby-træner revser præstation: Sindssygt dårligt

Lyngby-træner Freyr Alexandersson var ikke tilfreds med det, han så fra sine spillere i de første 45 minutter i Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lyngby tabte søndag med 0-1 til Silkeborg, men bundholdet var langt fra at få vigtige point i Søhøjlandet.

Lyngby havde søndag muligheden for at genoplive nedrykningskampen yderligere, men holdet tabte 0-1 ude mod Silkeborg.

Silkeborg vandt fortjent opgøret, hvor Lyngby specielt i første halvleg ikke lignede et hold, der kæmpede for vigtige point til bundstriden.

- Vores præstation var ikke god nok på grund af vores første halvleg. Den var så sindssygt dårlig. Det var den dårligste halvleg i lang, lang tid, siger Lyngby-cheftræner Freyr Alexandersson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg formåede at trykke Lyngby langt tilbage, og kun en storspillende Mads Kikkenborg i Lyngby-målet holdt gæsterne inde i opgøret.

Lyngby-angriber Frederik Gytkjær havde svære betingelser i offensiven, hvor holdet kun sjældent truede Silkeborg.

- Vi formåede ikke at komme frem til chancer, og jeg følte ikke, vi var i nærheden af at skabe nok.

- Man må også rose Silkeborg. De var kloge og havde læst os godt. Jeg følte jeg havde en forsvarsspiller på nakken hele tiden, siger Frederik Gytkjær.

Lyngby ville med en sejr mod Silkeborg udligne både Horsens og AaB's pointsum på 27. I stedet ligger holdet stadig fortsat alene på sidstepladsen og jagter overlevelse med tre runder tilbage.

Søndagens præstation mod Silkeborg skal Lyngby lære af, når mandskabet går ind til de sidste og skæbnesvangre runder, fastslår Freyr Alexandersson.

- Alle kampe er vanvittigt vigtige for os lige nu. Vi skal lære af vores præstation i første halvleg, for det må ikke ske igen. Så kan vi ikke vinde over nogen, siger Lyngby-chefen.

Lyngby har kæmpet for livet i bunden af Superligaen i hele sæsonen, men presset i bundstriden er holdet vant til efterhånden.

- Vi har været i det kaos i lang tid nu, så det har vi vænnet os til, og det er med kniven for struben hele tiden. Vi skal ud i tre finaler nu og skal skrabe så mange point sammen som muligt, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger Frederik Gytkjær.

Lyngby har tre point op til AaB over nedrykningsstregen og møder OB på hjemmebane i næste runde.

/ritzau/

  • Silkeborg IF - Lyngby Boldklub, 3F Superliga
    Lyngby-træner Freyr Alexandersson var ikke tilfreds med det, han så fra sine spillere i de første 45 minutter i Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet