Stenløse spiller de mest målrige kampe i 2. division Øst
89 mål er der scoret i Stenløses 23 kampe i denne sæson. Nordsjællænderne står dermed for de mest målrige kampe i rækken. Alliance-manager Jesper Tollefsen kan derfor godt lokkes til noget, der kan minde om et løfte:
- Jeg tror bestemt ikke, den her kamp slutter 0-0, siger bjørne-bossen.
Det var også en underholdende affære, sidst de to hold krydsede klinger. I efterårets kamp vandt Alliancen 3-2 på Stenløse Stadion.
- Stenløse er et hold, som spiller 4-4-2 med en diamant på midtbanen, og som har sine profiler på de offensive pladser, pointerer Jesper Tollefsen om årsagen til de mange mål i Stenløses kampe.