Annonce
Sport

Magnussen: Safety car kostede mig point

Kevin Magnussen kørte sig frem til en tiendeplads i Shanghai og fik dermed et VM-point. Foto: Scanpix/Andy Wong

Det ærgrer Kevin Magnussen, at en periode med safety car samlede Formel 1-feltet, da danskeren lå godt til.

Det kostede VM-point for Kevin Magnussen (Haas), at søndagens Formel 1-grandprix i Shanghai blev kørt bag en safety car. Det mener Magnussen i hvert fald selv.

Han kørte på medium-dæk, og de holdbare, men knap så hurtige dæk blev dyre for danskeren, da dækkene blev kolde som følge af den nedsatte hastighed i perioden med safety car.

Danskeren måtte nøjes med et enkelt VM-point på tiendepladsen.

- Hvis ikke safetycaren havde været der, så tror jeg, at jeg var blevet nummer otte og havde fået flere point.

- Vi lå rigtig godt på medium-dækket. Der var en sindssygt god balance. Men da dækkene kølede ned, var de svære at få varme igen, siger Magnussen til tv-kanalen 3+.

Inden perioden med safety car havde Magnussen allerede været i en lang række dueller om overhalinger. Det fortsatte også, da perioden med safety car samlede feltet.

Set udefra var det underholdende, men Kevin Magnussen havde gerne sparet lidt drama til fordel for flere point.

- Jeg fik kørt noget ræs. Det var sjovt og underholdende, men jeg ville hellere have kørt et kedeligt løb og scoret fire eller seks point, siger danskeren til 3+.

Efter sæsonens tre første grandprixer har Magnussen scoret 11 point. Det rækker til en tiendeplads i VM-stillingen.

Haas-kollega Romain Grosjean er fortsat uden point, efter at han søndag opnåede en 17.-plads.

Haas-chef Günther Steiner ærgrer sig på lige fod med Magnussen over løbets udvikling.

- Det ødelagde åbenlyst vores ræs, da der kom safety car på banen. Jeg tror, at vi var på vej mod at få Kevin på syvendepladsen og Grosjean ind som nummer otte eller ni, siger Steiner ifølge Haas' hjemmeside.

Han ser trods alt tilbage på weekenden med en god smag i munden.

- Vi tager herfra med en positiv attitude, og vi tager til Baku for at fuldføre det, som vi ikke har formået i de første tre løb, siger Haas-chefen.

Næste grandprix i Baku køres 29. april.

  • Kevin Magnussen
    Kevin Magnussen kørte sig frem til en tiendeplads i Shanghai og fik dermed et VM-point. Foto: Scanpix/Andy Wong
Annonce
Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset