For femte gang i år starter Mark Webber et Formel 1-løb som etter, efter at Red Bull-køreren lørdag var hurtigst i kvalifikationen til Belgiens grandprix.
Den australske Red Bull-kører Mark Webber fører an i kampen om verdensmesterskabet i Formel 1, og på søndag har han de bedste forudsætninger for at øge sin samlede føring.
Webber, der er noteret for fire sejre i 2010, starter således det belgiske grandprix fra pole-position, efter at han lørdag var hurtigst i kvalifikationen. Det er femte gang i år, at Webber starter et løb som etter.
McLarens Lewis Hamilton, der er Webbers nærmeste konkurrent i VM-kampen, starter løbet som toer, menz Renaults polske kører, Robert Kubica, overraskende var tredje hurtigst i kvalifikationen.
Pole-positionen til Red Bull var holdets 12. ud af 13 mulige i år. Fire point er Webber foran Hamilton inden løbet.
/ritzau/