Annonce
Sport

Marokko giver fyret spansk landstræner nyt job

Jorge Vilda var træner for det spanske landshold, der i august vandt VM for første gang. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Den spanske guldtræner Jorge Vilda afløser Reynald Pedros som træner for Marokkos kvindelandshold.

Jorge Vilda har atter fået noget at rive i, godt en måned efter at han blev fyret som landstræner for Spaniens nykårede verdensmestre i kvindefodbold.

Vilda skal fremover stå i spidsen for det marokkanske kvindelandshold, meddeler Marokkos Fodboldforbund ifølge AFP.

Trods VM-triumfen i august mistede Jorge Vilda for uger senere sit job som spansk landstræner. Fyringen var en udløber af "kysseskandalen" med den nu tidligere fodboldpræsident Luis Rubiales i hovedrollen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rubiales skabte furore i både ind- og udland ved at give landsholdsspilleren Jennifer Hermoso et kys på munden på sejrspodiet efter VM-finalen.

Vilda blev anset som Rubiales' allierede og havde desuden længe været udsat for hård kritik internt på det spanske landshold.

15 spillere boykottede allerede før VM landsholdet i protest mod trænerens ledelsesstil, træningsmetoder og taktik.

VM-guldet reddede ikke Vildas job, selv om Rubiales på et tidspunkt varslede, at den udskældte træner ville få en kontraktforlængelse på fire år og en lønforhøjelse.

Alle de nykårede verdensmestre meddelte, at de ikke stod til rådighed for landsholdet, før der blev skiftet ud på topposterne i Spaniens Fodboldforbund. 5. september blev Vilda så smidt på porten.

I Marokko skal Jorge Vilda afløse franskmanden Reynald Pedros, der i sommer førte det nordafrikanske land til ottendedelsfinalen ved VM i Australien og New Zealand.

Det var Marokkos første deltagelse ved et kvinde-VM.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: FIFA Women''s World Cup Australia and New Zealand 2023 - Final - Spain v England
    Jorge Vilda var træner for det spanske landshold, der i august vandt VM for første gang. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder