Annonce
Sport

McEnroe efter Serena-debat: Lad mænd spille mod kvinder

John McEnroe har vakt debat med udtalelser om Serena Williams - og en masse omtale i forbindelse med sin nye bog. Foto: /ritzau/AP/Kathy Willens/arkiv

John McEnroe vil ikke undskylde for, at han rangerer Serena Williams omkring nummer 700 blandt mænd i tennis.

Tennislegenden John McEnroe har afvist at undskylde for sine udtalelser om, at den 23-foldige grand slam-vinder i damesingle, Serena Williams, ville rangere omkring nummer 700 i verden, hvis hun skulle spille mod mænd.

- Nej, siger 58-årige John McEnroe til den amerikanske tv-station CBS på det direkte spørgsmål om, hvorvidt han har tænkt sig at sige undskyld til 35-årige Serena Williams.

Hun er i øjeblikket gravid og holder pause fra tennis.

På sin Twitter-profil har hun bedt John McEnroe om venligst at undlade at blande hende ind i debatten om forskellen på kvinde- og herretennis.

Debatten kommer - meget belejligt for John McEnroe - i forbindelse med, at han er ved at promovere sin bog "But Seriously".

Hans udtalelser om Serena Williams har været med til at fange offentlighedens interesse.

John McEnroe, der selv vandt syv grand slam-titler i herresingle fra 1979 til 1984, kommer med et frisk bud på, hvordan man vil kunne rangere de bedste tenniskvinder i forhold til mændene.

- Hvorfor kombinerer man det ikke bare og løser problemet? Jeg er sikker på, at mændene ville være helt med på den. Mænd og kvinder spiller mod hinanden, og så behøver vi ikke at gætte, siger amerikaneren.

John McEnroe hævder, at han ikke var klar over, at hans kommentarer om Serena Williams ville vække så stor opsigt.

- Jeg forstår ikke en gang, at vi taler om det her, siger han.

John McEnroe, der i sin aktive karriere var berømt og berygtet for sit heftige temperament, vurderer, at han selv ville rangere omkring nummer 1200 i verden, hvis han stadig spillede.

Debatten om niveauforskellen mellem mænd og kvinder i tennis er ikke ny, og adskillige opvisningskampe på tværs af køn har fundet sted.

For 19 år siden var Serena Williams selv med i et sådant eksperiment, da hun som teenager - sammen med storesøster Venus Williams - hævdede, at hun kunne vinde over mandlige spillere, der rangerede uden for top-200.

Det fik tyskeren Karsten Braasch, der var nummer 203 i verden på det tidspunkt, til at tage udfordringen op, og han spillede et sæt mod dem begge på træningsbanen i forbindelse med Australian Open.

Karsten Braasch besejrede først Serena Williams 6-1 og dernæst Venus Williams 6-2.

Tyskeren har senere fortalt, at han varmede op til kampen ved at spille golf og få et par øl.

Karsten Braasch fortalte dog også, at både han og Williams-søstrene ikke tog kampen alt for alvorligt, men mest spillede for at have det sjovt.

  • McEnroe Knicks Basketball
    John McEnroe har vakt debat med udtalelser om Serena Williams - og en masse omtale i forbindelse med sin nye bog. Foto: /ritzau/AP/Kathy Willens/arkiv
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud