Annonce
Sport

Mikkel Kessler jagter endnu en storkamp

Der var engang, hvor Mikkel Kessler antydede, at han ville droppe boksningen, når og hvis han blev far. Frygten for at komme til skade ville nok være for stor med ansvaret for en lille arving in mente, var hans tanker.

Det var dengang. Kessler blev far i december, men han er ikke færdig med boksning.

I hvert fald ikke, hvis han selv skal bestemme. Han snører dog kun handskerne til jubilæumskamp nummer 50 som professionel, hvis modstanderen kommer fra øverste hylde. Han går ikke i ringen igen bare for at gøre det.

- Jeg har haft lang tid til at tænke over min situation, jeg er blevet far og har haft husbyggeri. Det har været en lang tænkepause, men jeg har ikke tænkt så meget - bare nydt livet uden for ringen. Men der er noget, der trækker i mig stadig.

- Det skal være nu eller aldrig, og derfor har jeg valgt nu, siger Kessler på et pressemøde onsdag i København.

Mikkel Kessler gør det klart, at han ikke ønsker en opvarmningskamp før sin næste kamp. Han vil have en topkamp mod en modstander fra øverste hylde. Og han kalder det optimalt med en kamp i oktober eller november.

- Jeg har skavanker efter alle de år med hård træning, men jeg lever sundt, og vi har talt meget om det. Mange tæt på mig ville gerne have, at jeg stoppede.

- Vi har talt meget om det de sidste dage. Den rigtige modstander skal være der. Jeg gider ikke bokse en opvarmningskamp. Jeg vil gå all in mod de bedste. Jeg vil op på toppen, jeg er sikker på, jeg stadig er der. Boksemæssigt er jeg med, siger Kessler.

Den 35-årige bokser var senest i ringen i maj for et år siden. Dengang endte det med nederlag på point til Carl Froch, der er blandt de få kvalitetsmodstandere, som kan få Kessler i ringen igen.

Froch virker da også som et oplagt valg efter to indbyrdes kampe med en sejr til hver bokser til følge. En tredje og afgørende kamp mellem den danske viking og den hårdføre britiske vildmand kunne formentlig sælge mange billetter - uanset hvor i Europa, kampen bokses.

- Froch spurgte allerede efter den anden kamp, om ikke vi skulle have en treer. Men jeg skulle lige tænke lidt. Nu er jeg klar, og jeg er sikker på, jeg er stærkere end Froch, siger Kessler.

Froch skal dog først klare en kamp senere i maj mod George Groves.

Promotor Kalle Sauerland slår fast, at han arbejder hårdt på at lande en storkamp til Kessler. Han bedyrer, at han allerede har tilbudt store summer til mulige modstandere for at møde Mikkel Kessler. Målet er at lande en kamp senere på året.

Kesslers første professionelle kamp var i 1998, hvor han slog amerikaneren Kelly Mays ud allerede i første omgang. I alt har danskeren bokset 49 professionelle kampe, hvoraf 46 er vundet og tre tabt.

Kessler har haft flere af de store VM-bælter om maven i løbet af sine karriere.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder