De er spektakulære ikoner for idrættens største begivenheder. Men når events som OL, fodbold-VM eller -EM er forbi, står de nyopførte kæmpestadioner ofte tomme tilbage.
Det viser en rapport, World Stadium Index, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) offentliggør fredag, skriver Politiken.
- Det stiller spørgsmål ved myten om, at megaevents automatisk løfter et område sportsligt eller økonomisk.
- Har man investeret et trecifret millionbeløb eller mere i en facilitet, der efterfølgende ikke rigtig anvendes til noget, er det bare en udgiftstung betonskal, man har fået banket op. Så bliver arven en stor økonomisk byrde, siger direktør Henrik Brandt til Politiken.
I rapporten gennemgår Idan tilskuertallene for 47 stadioner, der er opført eller ombygget før en stor sportsbegivenhed. Ni af dem stod i 2010 så øde, at deres samlede tilskuertal for hele året ikke engang kunne fylde arenaen op fem gange.
Tilsammen var prisen for de ni halvtomme arenaer knap otte milliarder kroner. Samtidig koster de millioner at vedligeholde, så der forsvinder enorme summer, der ellers kunne have gået til skoler, hospitaler eller anden lokal velfærd.
- Det er et abnormt ressourcespild - der er jo en grund til, at man for eksempel heller ikke bygger en bro for så kun at bruge den i ét år, siger Henrik Brandt til Politiken.
Den portugisiske by Leiria er et godt eksempel på, hvor skidt det kan gå. Selv om der kun bor cirka 120.000 mennesker i området, byggede bystyret i 2003 Estádio Dr. Magalhães Pessoa for at blive vært for to kampe ved fodbold-EM i 2004.
Det kostede 700 millioner kroner at opføre pragtarenaen. Som byens nye vartegn blev den placeret midt i byen, så alle kunne beundre den.
Under selve slutrunden blev tilskuerpladserne næsten fyldt, men nu har stadionet udviklet sig til et monument over områdets store økonomiske krise, skriver Politiken.
I Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er formand Niels Nygaard enig i, at de store sportsorganisationer må tage mere ansvar, når de vælger værter for OL, EM og VM.
/ritzau/