Annonce
Sport

Mourinho efter nederlag: Min karrieres værste sæson

Real Madrids cheftræner, Jose Mourinho, kan som noget helt uvant se tilbage på en sæson uden store titler.

Og den kommende tid vil fokus blive flyttet fra fodboldbanerne og over på portugiserens fremtid.

Det anses som næsten sikkert, at han vender tilbage til Chelsea i London, men de rygter vil han ikke kommentere.

- Jeg har tre år tilbage af min kontrakt her, og jeg har endnu ikke drøftet min fremtid med præsidenten, siger han ifølge Reuters.

Fredag aften havde Mourinho sæsonens sidste chance for at sikre sin klub et trofæ, men det glippede i en dramatisk pokalfinale mod lokalrivalerne fra Atlético, der vandt 2-1 efter forlænget spilletid.

- Det her er den værste sæson i min karriere med en titel, der er utilstrækkelig til at tilfredsstille Real Madrid.

- Med en finale, en semifinale (Champions League, red.), en andenplads og en Supercup. For mange ville det være en god sæson. For mig er det den værste, siger Mourinho ifølge den spanske sportsavis Marca.

I Champions League blev Real Madrid slået ud af Borussia Dortmund, og i den spanske liga blev klubben hurtigt hægtet af titelkampen.

Dermed blev det kun til et trofæ - Supercup-sejren over Barcelona. Og det er ikke den slags pokaler, Mourinho får en millionhyre for at vinde.

Real Madrid var tæt på at score flere end det ene mål, som Cristiano Ronaldo blev noteret for efter knap et kvarters spil.

- Vi fortjente ikke at tabe. Vi havde to store chancer, vi ramte træværket tre gange. Derfor synes jeg, det er uretfærdig, siger Mourinho til Marca efter opgøret, der blev spillet på Reals hjemmebane Bernabeu.

Jose Mourinho blev bortvist fra trænerbanken og måtte sætte sig på tilskuerpladserne efter et skænderi med dommeren 13 minutter før afslutningen på anden halvleg.

Der har i lang tid været rygter om, at Mourinho ønsker at forlade Real Madrid til fordel for Chelsea, som han vandt adskillige titler med.

Carlo Ancelotti, der netop har vundet det franske mesterskab som træner for Paris Saint-Germain, er favorit til at overtage jobbet i Madrid.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb