Joachim Wagner scorede begge mål for falstringerne i bundkampen mod Svebølle.
Nykøbing FC var både foran og bagud i søndagens bundkamp på udebane mod Svebølle, der sluttede 2-2 efter 1-1 ved pausen.
Joachim Wagner bragte gæsterne foran godt midtvejs i første halvleg på et glimrende langskud, men Svebølle udlignede i dommerens tillægstid ved Martin Skov efter en fejl af Mads Tiller Hansen.
Martin Skov sørgede også for Svebølle-føring, da NFC dækkede skidt op ved et hjørnespark, men Joachim Wagner blev ligeledes dobbelt målscorer med udligningen til 2-2 12 minutter før tid assisteret af Nicolai Andreasen.
Trods pointet er Nykøbing FC stadig sidst i 2. division øst.
Læs mere om kampen mod Svebølle i Folketidendes sportstillæg mandag.