Annonce
Sport

NFH vært for Super Cuppen

Angelica Wallén og de øvrige NFH-spillere får hjemmebanefordel i Arena Næstved i Super Cup-kampen mod Team Esbjergs danske mestre. Foto: Ingrid Riis

Kæmpe håndboldfest i Arena Næstved.

NYKØBING Når årets Super Cup mellem de danske mestre og pokalvindere i dansk klubhåndbold skal spilles, bliver det for første gang med NFH som vært.

Dette har Divisionsforeningen besluttet, hvilket glæder NFH.

- Vi søgte i foråret om at få værtskabet. Og nu har vi fået den glædelige melding, at Divisionsforeningen har foretrukket os i konkurrence med en række andre ansøgere, fortæller NFH-leder Søren Jakobsen.

Da Nykøbing F. Hallen, alias Power Arena, ikke har kapacitet til flere end omkring 1300 tilskuere, bliver Super Cuppen spillet i Arena Næstved. Her har NFH tidligere afviklet store kampe.

NFH mod Team Esbjerg

NFH bliver som pokalvinder part i kvindernes opgør. NFH skal møde Team Esbjergs danske mesterhold.

Herrekampen bliver en DM-revanche mellem Aalborg Håndbolds nybagte danske mestre og GOG.

Aalborg er både pokalvinder og mester - og derfor bliver det GOG som slagen DM-finalist, der har kvalificeret sig til Super Cuppen.

- Det bliver dejligt også at kunne vise topherrehåndbold på Sydsjælland og Lolland-Falster, mener Søren Jakobsen.

TV 2 Sport sender begge kampe direkte. Herrekampen fløjtes i gang klokken 18.30. Damematchen begynder klokken 20.30.

NFH sætter billetsalget i gang i morgen, torsdag, fra klokken 10.00 på Ticketmaster.

Søren Jakobsen opfordrer til, at man ikke venter for længe med at bestille billetter, hvis man vil have en håndboldoplevelse udover det sædvanlige. Arena Næstved har ganske vist kapacitet til godt 3.000 tilskuere, men Søren Jakobsen skønner, at der bliver udsolgt. Og måske meget hurtigt.

- Alle deltagende hold skal have en del billetter, ligesom Divisionsforeningen, der har de kommercielle rettigheder til Super Cuppen, skal have billetter, gør Søren Jakobsen opmærksom på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor håndboldfest

NFH agter at gøre dagen til en stor håndboldfest. Således bliver der etableret en fanzone i hallen ved siden af opvisningshallen, hvor der bliver happy hour, spisning og en række aktiviteter allerede fra klokken 16.30.

Sidste år vandt København Håndbolds daværende danske mestre 30-26 over Team Esbjerg i kvindernes Super Cup, mens TTH Holstebro tog pokalen hos mændene med en 26-23-sejr over Skjern.

NFH har én gang tidligere deltaget i Super Cuppen - og med succes. For små to år siden i Roskilde Kongrescenter vandt NFH som dansk mester 30-23 over Randers' daværende pokalvindere.

  • Angelica Wallén og de øvrige NFH-spillere får hjemmebanefordel i Arena Næstved i Super Cup-kampen mod Team Esbjergs danske mestre. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Regn skaber smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik