Annonce
Sport

NFL-klubber svinger øksen over cheftrænere på sort mandag

Oakland Raiders-spillerne skal have ny cheftræner, efter at Jack del Rio søndag blev fyret. Foto: /ritzau/AP/Kelvin Kuo

Bears og Lions har mandag fyret deres trænere. Også Cardinals, Colts, Giants og Raiders skal på trænerjagt.

Den første mandag efter sidste runde i NFL's grundspil er formentlig frygtet af en hel del af cheftrænerne i verdens bedste liga for amerikansk fodbold.

Denne dag er det nemlig langt fra usædvanligt, at NFL-klubberne vinker farvel til de trænere, der ikke har leveret tilstrækkeligt gode resultater.

Traditionen har kastet tilnavnet "black monday" (sort mandag, red.) af sig, og den netop overståede mandag var ingen undtagelse.

Chicago Bears og Detroit Lions har således begge annonceret, at de har fyret henholdsvis cheftræner John Fox og cheftræner Jim Caldwell.

John Fox kom til Chicago Bears i januar 2015. Inden da havde han blandt andet ført Carolina Panthers og Denver Broncos til Super Bowl-finaler. To finaler, som dog begge blev tabt.

Jim Caldwell er fyret i Detroit Lions efter fire sæsoner i klubben.

Fox og Caldwell tilslutter sig en længere liste af fyrede trænere.

Indianapolis Colts og Oakland Raiders tog således forskud på den sorte mandag, da de søndag fyrede henholdsvis Chuck Pagano og Jack del Rio.

Særligt fyringen i Oakland Raiders har fået snakken til at gå i NFL-kredse.

Både fordi den er overraskende, efter at klubben for under et år siden underskrev en fireårig forlængelse med Jack del Rio. Men også på grund af det navn, der flittigt bliver nævnt som hans afløser.

Der er således tale om et muligt trænercomeback til den karismatiske Jon Gruden, der vandt Super Bowl med Tampa Bay Buccaneers i 2002-sæsonen.

Det rapporterer det amerikanske sportsmedie ESPN.

Jon Gruden har tidligere været cheftræner i Oakland Raiders.

Af øvrige NFL-mandskaber, der skal på trænerjagt, finder man også Arizona Cardinals. Her har cheftræner Bruce Arians annonceret sit karrierestop, fordi han ønsker at tilbringe mere tid med sin familie.

Også New York Giants mangler en ny cheftræner, efter at klubben fyrede Ben McAdoo undervejs i sæsonen.

  • Raiders Chargers Football
    Oakland Raiders-spillerne skal have ny cheftræner, efter at Jack del Rio søndag blev fyret. Foto: /ritzau/AP/Kelvin Kuo
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem