Annonce
Sport

Nicki Bille: Jeg er handicappet for livet

Nicki Bille er torsdag og fredag i retten anklaget for vold, trusler og overtrædelse af våbenloven. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skaderne fra en skudepisode har ifølge Nicki Bille gjort ham handicappet for livet. Karrieren kan være slut.

Nicki Billes karriere som professionel fodboldspiller kan være slut.

Det fortæller den 31-årige angriber torsdag i Københavns Byret, hvor han forsvarer sig mod anklager om vold, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Billes højre arm er indbundet i en bandage. Det skyldes en episode i hans lejlighed på Kenny Drews Vej i København mellem jul og nytår, hvor Bille blev skudt og ramt af flere hagl i armen.

- Jeg er handicappet for livet af det her. Min fodboldkarriere, som jeg har kæmpet for hele livet, er måske slut, lyder det fra Bille.

Han fortæller, at han har problemer med at bøje og strække armen, og at han ikke kan knytte sin højre hånd. Da han var indlagt fik han efter eget udsagn op mod 50 piller om dagen.

I retten afbryder han på et tidspunkt sin forklaring og beder om et glas vand.

- Jeg får en masse medicin. Det gør, at jeg bliver helt tør i munden, fortæller fodboldspilleren.

Skudepisoden er dog ikke på dagsordenen ved torsdagens retsmøde. Men da Bille var indlagt til behandling, skulle han ifølge sagens anklageskrift have truet en sygeplejerske.

Det afviser Nicki Bille dog. Han indrømmer, at der var en konfrontation mellem de to, men det startede, fordi sygeplejersken hævede stemmen. Det udviklede sig til et skænderi, og ifølge Bille endte det med at sygeplejersken slog ham.

Nicki Bille nægter sig skyldig i endnu et anklagepunkt. Det drejer sig om vold mod en dørmand på et diskotek i København kort før jul. Der er lidt uenighed om, hvilket diskotek.

- Det er det sted, der i gamle dage hed Diskotek IN, fortæller Nicki Bille.

Her skulle Nicki Bille have slået en dørmand en eller to gange i ansigtet med knyttet hånd. Det afviser Bille dog. Ifølge ham var de i et skænderi, fordi dørmanden ikke ville lukke ham ind.

- Jeg er en person med mange følelser, og så bliver jeg sur, fortæller Bille, som erkender at have ramt dørmanden med sin hånd.

Men der var tale om et skub. Ikke et slag. Ifølge Bille ville han skubbe dørmanden væk, da de to kom i clinch med hinanden.

Dørmanden har en anden forklaring. Den afgiver han med opbakning fra omkring en halv snes kolleger, som er til stede i retten. Ifølge dørmanden var der tale om slag.

- Det ene slag afværger jeg, men det andet rammer, fortæller dørmanden.

Bille er også anklaget for i en brandert at have truet en mand med en luftpistol. Det erkender han. Det skete i oktober. Bille nægter dog, at han i samme forbindelse overtrådte våbenloven. Luftpistolen var lovlig.

Endelig har Nicki Bille erkendt at have været i besiddelse af 0,26 gram kokain til eget forbrug.

  • DENMARK Football player Nicki Bille will be in court
    Nicki Bille er torsdag og fredag i retten anklaget for vold, trusler og overtrædelse af våbenloven. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet