Annonce
Sport

Ishockeylandsholdet taber VM-nøglekamp mod stærke nordmænd

Selv om danskerne uddelte tæv med næverne, endte det ikke med sejr på isen. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Det danske ishockeylandshold fandt aldrig opskriften mod et defensivt stærkt norsk hold og tabte 0-2.

Danmark stiler som altid efter en plads i kvartfinalen ved ishockey-VM. Men også denne gang får danskerne mere end svært ved at nå mellem verdens otte bedste nationer.

Nøglekampen mod Norge blev tabt med 0-2, og der venter en stor opgave for landstræner Mikael Gath i at få genrejst sine tropper inden den uhyre svære kamp mod de tjekkiske værter onsdag eftermiddag.

Mod et disciplineret norsk hold, der forsvarede sig godt, manglede Danmark offensiv kvalitet og udnyttede ikke de få store chancer, det lykkedes at komme frem til undervejs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter en jævnbyrdig første periode knækkede kampen fra anden periodes start, hvor danskerne kom alvorligt på spanden.

Nordmændene skruede op for tempoet, og de danske spillere havde mere end nok at gøre med at forsvare sig.

Paradoksalt nok var det dog midt i det norske stormvejr, at Danmark tilspillede sig kampens hidtil største chance.

I undertal fik danskerne brudt et norsk angreb, og Nick Olesen fik frit løb fra banens midte. Den målfarlige nordjyde tog et fint træk, men fik ikke ordentlig ram på pucken, da han ellers havde et halvt mål at skyde på.

Når man i forvejen har svært ved at spille sig til chancer, skal man score på den slags tilbud. I stedet gik det kort efter galt i den anden ende, og det var helt i tråd med udvikingen.

Landstræner Mikael Gath havde fra start sat sin rutinerede fjerdekæde over for Norges giftige førstekæde med Mats Zuccarello, Patrick Thoresen og Michael Brandsegg-Nygård.

Den danske trio sled og slæbte, men var midt i et skifte, da nordmændene slog til. Thoresen og Zuccarello spillede Brandsegg-Nygård fri, og med en fremragende afslutning demonstrerede det 18-årige stortalent, hvorfor han står til at blive plukket i første runde af sommerens NHL-draft.

Skudcifrene 17-7 til nordmændene i anden periode fortalte sin egen historie om kampmønstret, og danskerne kunne takke målmand Frederik Dichow for, at det ikke så værre ud på måltavlen.

Der var meget, der skulle justeres i anden pause på et hold på vej mod sit første nederlag i en betydende kamp mod Norge i ti år.

Det lykkedes da også at få etableret et pres i de sidste 20 minutter. Danskerne havde pucken meget, men nordmændene så også ud til at være godt tilfredse med at lukke af foran mål og vente på kontrachancer.

Et dansk powerplay var ved at fuse helt ud i dårlige tæmninger og underlige fejlafleveringer, indtil Phillip Bruggisser trods alt fik testet den norske keeper, Henrik Haukeland, med et par slagskud.

Det var dog et pauvert udbytte, og generelt har det danske overtalsspil været en stor skuffelse i de første tre kampe.

Et forsøg på at sætte en ekstra markspiller ind i slutsekunderne gik også helt galt. Eirik Salsten lukkede kampen i tomt mål.

/ritzau/

  • IHOCKEY-WC-2024-MEN-DEN-NOR
    Selv om danskerne uddelte tæv med næverne, endte det ikke med sejr på isen. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem