Annonce
Sport

Ny FC Midtjylland-træner forstår omverdenens skepsis

Foran et stort presseopbud blev Kenneth Andersen onsdag præsenteret som ny cheftræner i FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kenneth Andersen overvejede i et døgn, om han ville være et kendt ansigt og overtage cheftrænerjobbet i FCM.

FC Midtjyllands nye cheftræner, Kenneth Andersen, vil gerne bevise, at man på en succesfuld måde kan gå fra at være ungdomstræner til at være cheftræner på superliganiveau.

Det siger han, efter at han onsdag blev forfremmet fra at være midtjydernes U19-træner til at være cheftræner på en treårig kontrakt hos Superligaens tophold.

- Jeg kan sagtens forstå, hvis folk er skeptiske over valget af mig. I Danmark er det ikke kutyme at forfremme en ungdomstræner. I Tyskland er det ikke fremmed for dem, at man tager U19-træneren, hvis man fyrer træneren eller bare skifter ud.

- Kulturen i Danmark er, at man spørger, om de er gode nok, og tør vi gøre det? Jeg håber, at jeg kan bevise, at det kan man godt gøre, siger den 50-årige træner, som ikke tidligere har haft et cheftrænerjob på så højt niveau.

Det vrimler ikke med gode eksempler på ungdomstrænere, der med succes er skiftet til jobbet som cheftræner i Superligaen.

Af nylige eksempler blev tidligere U-landstræner Thomas Frank cheftræner i Brøndby, og AGF's tidligere U19-træner Jesper Fredberg blev inden for kort tid først assistenttræner og siden cheftræner. Ingen af dem med nævneværdig succes.

- Jeg håber, at jeg kan modbevise den tendens. Det tror jeg, at jeg kan gøre, fordi kulturen på FC Midtjyllands akademi er den samme som på superligaholdet.

- Jeg tror, at forskellen er meget større i alle andre klubber. Så man kan godt sige, at det er nye spillere, men samme job, siger Kenneth Andersen.

Derfor forventer den nye cheftræner heller ikke, at man vil kunne se nogen forskel på holdets spillestil, når Superligaen i næste uge sparkes i gang efter landskampspausen.

Han overtager et hold, som Jess Thorup gjorde til danmarksmestre, og som nu topper Superligaen.

- Det er svært at gøre det så meget bedre. Også fordi holdet i de sidste kampe har fået gode resultater og har fået et godt flow i spillet. Så jeg er med på, at det kan være svært at matche.

- Jeg kan jo ramme en periode, hvor det bliver mindre godt, men på den lange bane tror jeg, at vi kan gøre det endnu bedre end nu, siger Kenneth Andersen.

Med ansættelsen som ny cheftræner træder han ind i en offentlig rolle. Den forandring var en del af overvejelserne, inden han takkede ja til det nye job.

- Jeg overvejede, da jeg fik tilbuddet fra Rasmus Ankersen (FCM-bestyrelsesformand, red.), hvordan ledelsen, trænerteamet og spillertruppen så ud. Jeg havde svært ved at finde minusser, så derfor sagde jeg ja til det.

- I et døgns tid summede jeg over, at jobbet alligevel er noget andet, for pressedækningen er meget større. Er man parat til at være på øretævernes holdeplads, hvis resultaterne ikke forbliver, som de er nu? Det føler jeg mig parat til.

- Jeg overvejede også, om omgivelserne og min familie er klar til det, og det er vi, siger Kenneth Andersen.

  • Kenneth Andersen præsenteres som ny træner for FC Midtjylland præsenteres på pressemøde
    Foran et stort presseopbud blev Kenneth Andersen onsdag præsenteret som ny cheftræner i FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem