Annonce
Sport

Nykøbing-pige på landsholdet

Nicole Bonde Lørup klarer sig fint i USA, hvor hun spiller golf hver eneste dag. Foto: Privat

Nicole Bonde Lørup er hjemme i Nykøbing for at holde jul og nytår ovenpå et begivenhedsrigt år.

2018 har været et begivenhedsrigt år for Lolland-Falsters bedste kvindelige golfspiller, Nicole Bonde Lørup. Hun blev student i sommer, fik et scholarship på fire år med alt betalt på et amerikansk universitet, og som rosinen i pølseenden blev hun i efteråret udtaget til det danske bruttolandshold.

For små to uger siden kom hun hjem til forældrene i Nykøbing på et fire uger langt ophold. Og hun ser frem til at nyde julen og nytåret i Danmark.

- Jeg har savnet den gode, danske mad, afslører den 20-årige dygtige golfspiller.

- Selv om jeg går på et universitet med mange atleter, er maden dårlig. Vi får udelukkende fastfood, tilføjer Nicole Bonde Lørup.

Men fastfood slipper Nicole Bonde Lørup ikke for foreløbig: Hun har 3½ år tilbage på Troy University i Alabama.

Den amerikanske mad er også det eneste, som Nicole Bonde Lørup kan sætte en finger på. Hun trives i det amerikanske. Det går hende godt både i skolen og på golfbanen.

Hidsigprop

- Jeg havde nogle udfordringer i starten, fordi engelsk ikke er min stærkeste side. Men jeg er kommet efter det, og nu går det rigtig fint, mener Nicole Bonde Lørup.

Med blot 12 undervisningstimer om ugen har Nykøbing-pigen rig mulighed for at spille golf. Og det gør hun hver eneste dag.

Siden Nicole Bonde Lørup kom til USA i sensommeren har hun deltaget i fem amerikanske turneringer, hvor hun generelt har klaret sig rigtig fint. Det er blandt andet blevet til to tredjepladser, hvor hun har spillet nogle runder under par. Og hun føler også, at hun er blevet en bedre golfspiller.

- Men der er også noget, jeg kan forbedre. Jeg er lidt af en hidsigprop på banen. Jeg kan blive sur og irriteret, når jeg laver et dårligt slag, afslører Nicole Bonde Lørup, som for nogle få måneder siden fik en glædelig meddelelse:

- Jeg er blevet indlemmet i landsholdstruppen. Truppen består af ni spillere plus to i obs-truppen, hvor jeg er den ene, siger Nicole Bonde Lørup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drømmen

Midt i november var hele truppen samlet i en ugelang træningslejr i Florida, hvor Nicole Bonde Lørup havde mulighed for at deltage, fordi der var ferie på universitetet i anledning af thanksgiving.

Og Nicole Bonde Lørup fik meget ud af træningslejren - ikke mindst fordi der var en mentaltræner med.

- Landsholdet har altid været et af mine mål, afslører Nykøbing-pigen, som dog har et endnu større på den lange bane:

- Jeg vil gerne være professionel, hvor jeg kan leve af golfsporten, siger Nicole Bonde Lørup, som repræsenterede Golfklubben Storstrømmen i Nykøbing indtil for små to år siden, hvor hun skiftede til Smørum for at spille i Santander Divisionen med Danmarks bedste golfere.

  • Nicole Bonde Lørup klarer sig fint i USA, hvor hun spiller golf hver eneste dag. Foto: Privat
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem