Den østrigske skihopper Andreas Kofler er samlet vinder af firebakketurneringen efter en femteplads i den sidste dyst i Bischofshofen.
Glæden er enorm hos den østrigske skihopper Andreas Kofler, som onsdag snuppede den samlede sejr i den prestigefulde firebakketurnering med en femteplads i den sidste konkurrence i Bischofshofen i Østrig.
- Det er fantastisk og en drøm, der går i oplevelse. Det virker uvirkeligt, siger 25-årige Andreas Kofler, der vandt en af de fire afdelinger.
Dermed beholder østrigerne firebakke-titlen i egne rækker efter Wolfgang Loitzls samlede sejr sidste år. Toer i den samlede stilling blev finske Janne Ahonen.
Den sidste konkurrence i Bischofshofen vandt en helt tredje østriger, nemlig Thomas Morgenstern, med hop på 133 og 136 meter.
/ritzau/