Nørre Alslev's Bjørn Olsen scorede fire mål i kampen mod Systofte søndag i LF-Serien.
Nørre Alslev rykkede søndag over nedrykningsstregen ved fortjent at vinde med 4-1 over Systofte. Hjemmeholdet førte med 2-1 ved pausen i en kamp hvor Nørre Alslev var skarpeste på chancerne.
Gæsterne havde flere gode muligheder før pausen ved Jacob Stæchmann og Abid Lozic. Det lykkedes dog for Stæchmann at få passeret Jesper Holm i Nørre Alslev-målet en enkelt gang.
Efter pausen pressede Systofte hjemmeholdet mere i bund, men havde svært ved at åbne op for hjemmeholdets kompakte defensiv. Igen var hjemmeholdet skarpest og sikrede sig dermed sejren. Nørre Alslev's Bjørn Olsen var kampens helt store profil med fire mål.
Med sejren er Nørre Alslev rykket fire pladser op i tabellen, og ser ud til at have fået gang i points-høsten med syv points i de seneste tre kampe. Systofte er fortsat på en femteplads.