Annonce
Sport

Presset FCV-direktør tøver med at garantere decemberløn

FC Vestsjælland fattes penge i en sådan grad, at direktøren ikke vil garantere for lønnen i december.

Alarmklokkerne ringer i Slagelse, hvor egnens fodboldflagskib, FC Vestsjælland, er i så alvorlige økonomiske problemer, at en konkurs kan lure ved årsskiftet.

Administrerende direktør Gert Hansen vil kun sige, at det er "en del penge", der mangler, og allerede i næste uge kan konsekvenserne af den ekstremt pressede økonomi ramme de ansatte i klubben - herunder også spillerne.

For selvom Gert Hansen stadig håber på en løsning, så vil han ikke love noget omkring den næste lønudbetaling i starten af december.

Spørgsmål: Har spillerne fået deres løn, og kan de være sikre på også at få i december?

- Spillerne har fået deres løn. Der er ikke noget der, siger direktøren.

Spørgsmål: Og der er også penge nok til, at de får løn igen, når vi runder månedsskiftet?

- Jamen, jeg kan kun sige, at de har fået den løn, de skal have indtil videre.

Spørgsmål: Men du kan ikke sige noget om, hvor længe I fremadrettet er sikret at kunne betale løn?

- Jeg lever i nuet lige i øjeblikket.

Det er flere faktorer, som har gjort, at FC Vestsjælland nu står med en næsten tom pengekasse.

Først og fremmest koster det mange millioner at rykke ned fra Alka Superligaen til 1. division, som klubben gjorde i sommer. Men derudover har den vestsjællandske fusionsklub også været hårdt ramt på andre områder.

Først gik holdets tøjfirma konkurs, og så mistede man sponsorer for 4,5 millioner kroner lige inden sommerferien.

Klubben forsøgte at outsource hele marketingarbejdet til RD Huset, men det gik også konkurs, hvilket betød, at i juli og august, hvor der er travlt med salg af sponsorater til den kommende sæson, lå Slagelse-klubben helt stille på den front.

Senest har der ikke været tid nok til at igangsætte den aktieemission inden nytår, som pengekassen skriger efter.

Holdet ligger sidst i 1. division, og en nedrykning til 2. division truer, men der er ikke penge til forstærkninger. Sportsdirektør Jacob "Gaxe" Gregersen ønsker dog ikke at snakke om de økonomiske problemer.

- Til det, der nu er kommet frem, der forholder jeg mig til, at bestyrelsen knokler alt, hvad de kan for at finde nogle løsninger og modeller, og jeg knokler sammen med holdet og forbereder mig bedst muligt til den sindssygt vigtige kamp mod HB Køge på søndag, siger han.

Vinterens transfervindue ønsker han ikke at sige noget om i klubbens nuværende situation.

Gert Hansen arbejder på at levere en redningsplan, som holder sæsonen ud, og andet kan han ikke tænke på.

- Lige nu skal vi bare overleve denne sæson både økonomisk og sportsligt. Det er det, vi arbejder på, siger direktøren.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem