Annonce
Sport

Pytlick før tredje guldkamp: Helt tom i hovedet lige nu

Jan Pytlick førte tirsdag sit Odense-hold til sejr i den anden DM-finale mod København. På søndag venter et afgørende slag i Frederiksberg Hallen. Foto: Scanpix/Carsten Bundgaard

Odense slog tilbage i den anden DM-finale og kan søndag tage DM-guldet med en udesejr over København.

Odenses håndboldkvinder fremtvang tirsdag aften en tredje DM-finale mod København.

På hjemmebane vandt Jan Pytlicks hold 29-22 over københavnerne, der havde slået fynboerne i det første finaleopgør med 28-25. På søndag mødes de to hold i et afgørende brag på Københavns hjemmebane.

- Jeg forventer en meget lige kamp med København som svag favorit. De har jo stort set ikke tabt på hjemmebane, siger Pytlick.

- Jeg har ikke gjort mig nogen tanker om søndagens opgør endnu.

- Jeg er fuldstændig tom i hovedet efter sådan en kamp. Jeg skal se den igen på video, og så tror jeg, at der er noget, vi skal justere på. Det kan København også gøre, siger Odense-træneren.

Mens København dominerede den første finale, så var det Odense, der styrede løjerne tirsdag aften.

- Det var en betydelig bedre kamp end den i København fra vores side. I alle facetter - forsvars-, kontra- og angrebsmæssigt - var vi skarpere. Specielt stod vi godt i forsvaret, og det afgjorde kampen, som jeg ser det, siger Pytlick.

Spørgsmål: Kan I bygge videre på fremgangen på søndag?

- Det tror jeg godt, at vi kan.

- Men København har gjort det vildt godt på hjemmebane, og det bliver en svær kamp. Det er der ingen tvivl om, siger han.

København-træner Claus Mogensen forventer også en jævnbyrdig forestilling på søndag.

- Det bliver en enorm intens kamp. Vinderen bliver det hold, der først finder det rette spændingsniveau, mener han.

- I dag var vi ikke dygtige nok. Odense var meget bedre, men det kan vi ændre på til søndag.

- Jeg tror også, at hjemmebanen bliver en fordel for os. Vi er meget svære at slå i Frederiksberg Hallen. Støtten vil gøre os godt, siger Claus Mogensen.

København nåede også DM-finalen for et år siden, hvor holdet vandt det første opgør mod Nykøbing Falster. Derefter tabte københavnerne to gange, og holdet måtte se Nykøbing tage DM-titlen.

Claus Mogensen regner ikke med, at den oplevelse fortsat sidder i hans spillere.

- Det ved jeg ikke, om den gør. Hvis det er tilfældet, så ændrer vi på det, siger han.

  • Kvindehåndbold 2. DM-finale: Odense Håndbold - København Håndbold
    Jan Pytlick førte tirsdag sit Odense-hold til sejr i den anden DM-finale mod København. På søndag venter et afgørende slag i Frederiksberg Hallen. Foto: Scanpix/Carsten Bundgaard
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet