Annonce
Sport

Rødt kort baner vej for Christensen i Chelsea-nederlag

Gary Cahill blev tidligt udvist for en voldsom tackling, da Chelsea hjemme skuffede mod Burnley. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth

Efter at have spillet i undertal i 75 minutter måtte Chelsea se sig slået i Premier League-åbner mod Burnley.

I den forgangne sæson blev Chelsea på overbevisende facon engelsk mester, men da London-klubben lørdag tog hul på titelforsvaret, endte det i en stor skuffelse hjemme på Stamford Bridge.

Sidste sæsons oprykker og forventede bundhold Burnley leverede en gedigen overraskelse ved at vinde den svære udekamp med 3-2.

En Chelsea-udvisning efter 14 minutter gav kampen helt nye præmisser, og Burnley udnyttede dem til at gå til pausen med en føring på 3-0, inden Chelsea til sidst var tæt på at levere et stort comeback.

Det var forsvareren Gary Cahill, der satte sit hold i en svær situation. Bolden gled fra Cahill og i et forsøg på at genvinde den, kurede han med knopperne forrest ind i Burnleys Steven Defour, så dommeren takserede til rødt kort.

Udvisningen banede vejen for, at manager Antonio Conte sendte Andreas Christensen ind i Chelseas midterforsvar.

Men Premier League-comebacket efter lejeopholdet hos Borussia Mönchengladbach blev ingen rar oplevelse for den danske landsholdsspiller.

Præcis midtvejs i halvlegen udnyttede Burnley første gang sit overtal. Matthew Lowton serverede fra højre side, og fra straffesparkspletten dirigerede Sam Vokes bolden i nettet helt nede ved stolperoden.

Seks minutter før pausen, blev det til 2-0 på en sand perle. Efter et bandespil med Jack Cork tæmmede Stephen Ward bolden med brystet på kanten af feltet, inden han halvflugtede bolden ind i fjerneste hjørne til 2-0.

Fire minutter senere øgede Sam Vokes så til 3-0. Denne gang headede han bolden i mål efter Steven Defours aflevering fra højre.

Chelsea pressede intenst fra starten af anden halvleg, og midtvejs gav det endelig afkast, da den nyerhvervede angriber fra Real Madrid, Alvaro Morata, headede Willians indlæg i mål til 1-3.

Kort efter var Andreas Christensen tæt på at hjælpe holdet til endnu en reducering, men dommeren dømte offside, da Morata dirigerede danskerens aflevering over stregen.

Ti minutter før tid blev Chelseas mission endnu sværere, da også Cesc Fabregas blev udvist. Han fik sit andet gule kort for en ankelstempling.

Alligevel skabte Chelsea ny spænding, da David Luiz to minutter før tid flugtede 2-3-målet ind, efter at Morata havde flækket bolden videre med hovedet.

Burnley var i slutfasen dog tættere på 4-2, end Chelsea var på 3-3, men stolpen reddede for værterne.

Hos Everton gjorde Wayne Rooney comeback for klubben på fornemmeste vis 13 år efter skiftet til Manchester United. Han scorede sejrsmålet i sejren på 1-0 hjemme over Stoke.

Rooney var selv med i opspillet, inden han flot headede bolden i mål kort inden pausen.

  • Britain Soccer Premier League
    Gary Cahill blev tidligt udvist for en voldsom tackling, da Chelsea hjemme skuffede mod Burnley. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele