Annonce
Sport

Ronaldo laver ufrivillig assist i Juventus-sejr over Lazio

Cristiano Ronaldo glæder sig over Juventus' 2-0-sejr over Lazio, hvor portugiseren lavede et måloplæg. Foto: Massimo Pinca/Reuters

Lazio gav Riza Durmisi debut mod Juventus, der vandt 2-0, blandt andet efter et måloplæg af Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo fik også en sejr i sin anden kamp for Juventus.

De italienske fodboldmestre vandt lørdag aften 2-0 hjemme over Lazio i portugiserens første kamp på hjemmebanen, Allianz Arena i Torino, i den italienske Serie A.

33-årige Cristiano Ronaldo måtte dog endnu en gang gå målløs fra banen, mens Miralem Pjanic og Mario Mandzukic scorede målene for Juventus.

Ronaldo lavede en assist ved det andet mål, om end en af slagsen, som han ikke havde så meget indflydelse på.

Hjemmeholdets træner, Massimiliano Allegri, lod den argentinske angriber Paulo Dybala indlede kampen fra bænken, mens Ronaldo blev suppleret af Mario Mandzukic og Federico Bernardeschi på de øvrige offensive positioner.

Lazio havde en mulighed efter 11 minutter, da Senad Lulic sendte bolden tæt forbi mål.

Lidt senere ramte Sami Khedira stolpen for Juventus, som fik brudt dødvandet efter en halv times spil.

Bolden dumpede ned for fødderne af Miralem Pjanic efter en Lazio-clearing, og den bosniske midtbanespiller halvflugtede flot og kontrolleret Juventus foran 1-0.

Et kvarter før tid var Ronaldo tæt på at score sit første mål siden sommerens skifte fra Real Madrid.

Superstjernen, der lavede 450 mål på ni år for den spanske klub, måtte dog se Lazio-målmand Thomas Strakosha få det yderste af handsken på et indlæg.

Bolden ramte herefter Ronaldo på begge fødder, så den røg til vejrs, hvorefter Mario Mandzukic hamrede den i mål til 2-0.

11 minutter før tid sendte Lazio sin nyerhvervede dansker, Riza Durmisi, på banen.

Den 24-årige venstreback, der er skiftet fra Real Betis i Spanien, fik dermed sin debut for klubben fra Rom.

Der blev ikke scoret yderligere, og Lazio står fortsat noteret for et rundt nul på pointkontoen efter to kampe. I første runde tabte Riza Durmisis klub 1-2 hjemme til Napoli.

Juventus topper Serie A med seks point.

Det samme antal point har Napoli, der i lørdagens sene kamp vandt 3-2 hjemme over AC Milan.

Gæsterne kom ellers foran 2-0, men to scoringer af Piotr Zielinski og et sejrsmål af indskiftede Dries Mertens i anden halvleg sørgede for, at Napoli vandt alligevel.

Milan er uden point efter en kamp.

  • Serie A - Juventus v Lazio
    Cristiano Ronaldo glæder sig over Juventus' 2-0-sejr over Lazio, hvor portugiseren lavede et måloplæg. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem