Det svenske fodboldlandshold kommer på hårdt arbejde, hvis de blågule skal med til VM i Brasilien næste sommer.
Erik Hamréns mandskab skal nemlig møde Portugal i playoff-kampene, der bliver spillet den 15.- og 19. november, og dermed har svenskerne fået den på papiret vanskeligste modstander.
En formildende omstændighed kan dog være, at svenskerne får hjemmebane i returkampen, så de med egne tilskuere i ryggen kan jagte det nødvendige resultat.
De øvrige kampe: Island - Kroatien, Grækenland - Rumænien og Ukraine - Frankrig.
/ritzau/