Annonce
Sport

Rooney får store klø i comeback på Old Trafford

Den tidligere Manchester United-angriber Wayne Rooney var med til at tabe, da Everton besøgte Old Trafford.

Det blev et trist gensyn for Wayne Rooney, da han og Everton søndag var på besøg på Old Trafford.

Everton fik store klø og tabte 0-4 til Manchester United, der er delt nummer et i Premier League med 13 point for fem kampe og en målscore på 16-2.

Det samme har lokalrivalen Manchester City.

Søndagens store historie var dog uden tvivl Rooneys comeback på Old Trafford, stadionet hvor han spillede i 13 år for United fra sommeren 2004 til i sommer.

Herefter skiftede den i dag 31-årige målsluger tilbage til Everton, hvor han fik sit gennembrud som teenager.

Rooney var med i de første 82 minutter af søndagens kamp, hvorefter Everton faldt helt sammen og indkasserede tre mål i slutfasen.

Everton-manager Ronald Koeman må føle en vis varme i sit sæde, efter at hollænderens klub har tabt de seneste fire kampe i alle turneringer med en samlet målscore på 0-12.

I Premier League er Everton tredjesidst med blot fire point.

United kom foran efter fire minutter på et fantastisk mål.

Nemanja Matic sendte fra venstre side en pasning mod højre, hvor Antonio Valencia dukkede op.

Højrebacken fra Ecuador hamrede til bolden, der som et projektil gik diagonalt i mål.

Afslutningen sad ikke særligt yderligt, men Jordan Pickford nåede ikke at reagere i Evertons mål.

Gæsternes forsvarsspil var generelt skidt, og det var ikke svært at se, hvorfor Everton torsdag lukkede tre mål ind i 0-3-nederlaget ude til italienske Atalanta i Europa League.

Efter 25 minutter sendte gæsternes Michael Keane en aflevering lige hen til Uniteds Juan Mata.

Han sendte bolden frem til Romelu Lukaku, der i sommer skiftede fra Everton til Manchester United.

Den belgiske angriber sendte dog bolden forbi mål.

Fem minutter forinden havde Rooney faktisk været tæt på at udligne, men United-målmand David De Gea var vaks og afværgede afslutningen.

20 minutter inde i anden halvleg sendte Juan Mata et frispark på stolpen.

Otte minutter før tid blev Rooney udskiftet og modtog store klapsalver.

Minuttet senere kunne han se sit hold levere dårligt forsvarsspil, så Henrikh Mkhitaryan kunne udplacere Jordan Pickford og score til 2-0.

Et minut før tid fik Romelu Lukaku udnyttet en lidt tilfældig situation til at score mod sin tidligere klub, og til sidst fuldendte Anthony Martial ydmygelsen på et straffespark.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion