Annonce
Sport

Rune-holdet afslører skjulte mønstre hos modstandere med data

Det er de "små taktiske ting", som Rune får hjælp til af analytikeren Mike James. Her ses Rune i Australien i år. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Med langt mere detaljeret statistik end tidligere kan Holger Rune få hjælp til, hvordan han skal spille.

I professionel sport har detaljerede data om modstandere fået en vigtigere og vigtigere rolle de senere år.

Tennisspilleren Holger Rune, der natten til lørdag spiller kamp i tredje runde af Australian Open, har særligt det seneste år oprustet på den front for at opnå de små fordele, der kan gøre forskellen i elitesport.

Det fortæller Runes træner siden barndommen, Lars Christensen, i et skriftligt svar under turneringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har altid arbejdet meget systematisk med data. Men det arbejde er kommet op på et nyt niveau, forklarer Christensen.

Holdet har nemlig haft dataanalytikeren Mike James tilknyttet siden indgangen til 2022. Det har ifølge barndomstræneren været "givende og spændende".

- Den helt store forskel i forhold til det arbejde, jeg lavede tidligere, handler om modstanderne, melder Christensen.

- At vi pludselig har en hel masse statistikker til at underbygge den opfattelse, vi har af en given modstander, og til at afsløre systemer i en modstanders spil, som man ikke nødvendigvis havde opdaget uden de rigtige tal.

James er tilknyttet stjernetræneren Patrick Mouratoglous akademi. Også Mouratoglou er en del af Rune-holdet.

Holger Rune udtaler sig i rosende vendinger om samarbejdet med James. Men danskeren kender ikke alle detaljer i datamandens arbejde.

- Det er ikke, fordi jeg helt procentvist ved, hvad han gør, siger Rune på et pressemøde under Australian Open.

- Men det er måske meget rart at vide, at en modstander server lidt mere derover på de vigtige tidspunkter, eller at han kan ikke så godt lidt at få en baghånd ned i fødderne. Så det er små taktiske ting, som kan været meget hjælpsomme.

Men analysearbejdet bruges også til at forbedre Runes eget spil.

Holdet har nu "videomateriale, der er bundet op på statistik point for point, kamp for kamp gennem hele sæsonen - samt Hawk Eye data for en stor del af kampene", forklarer Christensen.

- Vi kan således med stor præcision analysere os frem til, hvorfor noget virker, og andet ikke fungerer, som vi ønsker, hvilket er et stærkt redskab, når vi står på træningsbanen, forklarer Christensen.

Næste gang Rune får mulighed for at omsætte de mange tal til en sejr på tennisbanen er natten til lørdag dansk tid, når han møder franske Ugo Humbert.

Niendeseedede Rune er klar favorit i opgøret mod Humbert, som danskeren har slået to gange i 2022.

Rune går tidligst i gang klokken 03.00 dansk tid.

/ritzau/

  • Australian Open
    Det er de "små taktiske ting", som Rune får hjælp til af analytikeren Mike James. Her ses Rune i Australien i år. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder