Annonce
Sport

Russells NHL-omvej viser vejen for fremtidens stjerner

Patrick Russell blev hentet til VM tidligere på ugen, da han havde afsluttet sæsonen i Nordamerika. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Patrick Russell opfordrer flere danskere til at spille collegeishockey i USA. Her er vejen til NHL kortere.

Der findes åbenlyse ishockeytalenter som Nikolaj Ehlers, Mikkel Bødker og Lars Eller, der bliver NHL-draftet som teenagere og blæser ind i den nordamerikanske liga i en ung alder.

Og så findes der spillere, der må tage en stor omvej for at få klubbernes opmærksomhed. Sådan en spiller er Patrick Russell.

Den danske VM-forward debuterede tidligere på sæsonen for traditionsklubben Edmonton Oilers, men vejen til NHL har været lang.

- Hvis nogen for seks-syv år siden havde fortalt mig, at jeg ville komme til at spille NHL, så havde jeg nok grinet af det, siger Patrick Russell.

Han flyttede hjemmefra som 15-årig og spillede juniorishockey i Sverige, mens han tog studentereksamen.

Derefter gik rejsen videre til USA, hvor han skridt for skridt opbyggede en ishockeykarriere sideløbende med et liv som fuldtidsstuderende på universitetet. En opskrift, som han ikke tøver med at give videre.

- Det er ærgerligt, at der ikke er flere danskere, der prøver at tage den vej. Det kræver lidt større tålmodighed, men det er det værd. At komme derover og spille college åbner et vindue for dig som hockeyspiller.

- Jeg håber, at jeg har vist en lidt alternativ vej for andre ishockeyspillere. Der er så mange forskellige veje at tage. Du kan sagtens være god som 25-årig, selv om du måske ikke faldt så meget i øjnene, da du var 18, siger Russell.

Tålmodigheden blev altså belønnet med en professionel kontrakt med Edmonton Oilers og foreløbig seks NHL-kampe, selv om han ikke blev valgt, da de største talenter i hans årgang blev håndplukket i den årlige draft.

- Selv om man ikke bliver draftet, er det bare om at fortsætte. I ishockey på collegeniveau er der mere tålmodighed med spillerne, og man får lov at træne mere. Det er en fantastisk vej at gå, siger Patrick Russell.

Hans toårige aftale med Edmonton Oilers udløber 30. juni, og den nordamerikanske fremtid er endnu ikke på plads.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad der skal ske. Jeg bliver "free agent" 1. juli, hvis jeg ikke finder ud af noget med Edmonton inden.

- Jeg tror, de har været glade for mig, men der er mange ting, der skal falde på plads. Jeg har tålmodighed, og det behøver ikke at gå hurtigt, siger Patrick Russell.

  • HOCKEY-WORLD-2019-DEN-USA
    Patrick Russell blev hentet til VM tidligere på ugen, da han havde afsluttet sæsonen i Nordamerika. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet