Ryttere frygter for sikkerheden i danske cykelløb

Som cykelrytter på de danske landeveje er det ikke altid konkurrenterne, man skal holde skarpest øje med.

Når den tidligere World Tour-rytter Rasmus Byriel Iversen kører de danske eliteløb, tager han ikke længere chancer af frygt for konsekvenserne.

Tanken om, at det kan gå galt, begyndte at strejfe ham i 2014, da kollegaen Mads Herschend i et løb for den danske A-klasse kørte frontalt ind i en bil.

Han var i alvorlig livsfare. Men trods tre hjerneblødninger, en brækket ryg og fem dage i kunstig koma kom han sig.

- Det var første gang, at det gik op for mig, at det var farligt. Indtil da var det bare et vilkår, forklarer Rasmus Byriel, som i dag kører for det mindre hold Team Herning CK Elite.

Flere ryttere peger på en række problemer med sikkerheden i de danske eliteløb for amatørhold. Mest centralt står udfordringen med at ensrette vejene i Danmark.

I en del af løbene må rytterne kun køre i den ene side af vejen, mens biler, busser og motorcykler kan komme kørende i den anden.

Det er med til at skabe farlige situationer, mener Johan Price-Pejtersen, der til daglig kører på højeste niveau for Bahrain Victorious.

- Der er et grundlæggende problem med sikkerheden, som rytterne bliver præsenteret for, siger han.

- Det skulle forestille at være et sted, hvor man frit kan køre cykelløb, og i en ideel verden burde man ikke se trafikale hindringer som et problem. Faktum er, at det ikke forholder sig sådan, siger U23-verdensmesteren i enkeltstart.

Problemerne begrænser sig dog ikke kun til den modkørende trafik ifølge de danske ryttere.

De efterlyser flere ressourcer fra politiet, flere race marshalls i løbene og flere beføjelser til frivillige, der forsøger at bane vejen for feltet og holde biler væk fra ruten.

På ledelsesgangene i Danmarks Cykle Union (DCU) overvejer man, hvordan man kan gribe ind for at skabe mere trygge rammer.

I første omgang håber man, at en ny sikkerhedsprotokol kan være svaret på en del af udfordringerne.

Unionen efterspørger mere politi og hjælp fra Hjemmeværnet, og man trykker på de politiske knapper for at få myndighederne til at prioritere det højere.

Men DCU er også selv i færd med at højne sikkerheden, garanterer direktør Martin Elleberg Petersen.

En sikkerhedskonsulent er ved at blive ansat, og man forsøger at klæde klubberne bedre på til at stå for løbene.

- Jeg synes ikke, at rytterne har uret. Det er helt sikkert en faktor, at sikkerheden i danske cykelløb er - ikke dårlig, men den kan blive bedre. Det bliver sværere og sværere at arrangere cykelløb, så de er sikre, siger han.

I DCU's Sjællands-distrikt kan problemerne mærkes, beretter formand Morten Anderson.

Han peger på mere biltrafik, mindre støtte fra myndigheder og dyrere trafikofficials som årsager til, at sikkerheden ikke er optimal.

- Det er på et niveau, hvor vi er nødt til at overveje, om vi skal køre cykelløb hver weekend på den måde, som vi gør lige nu.

- Jeg vil hellere afholde langt færre cykelløb, hvor vi får alle ønsker opfyldt i forhold til at højne sikkerheden. Det er vigtigere, at vi afholder sikrere cykelløb, end at vi afholder mange cykelløb, forklarer Anderson.

Martin Elleberg afviser, at det kan komme på tale at sløjfe alle løb, hvor modkørende trafik kan lure.

- Hvis vi ikke kan afholde de løb, kan vi godt lukke cykelsporten ned. Det er ganske få ruter, der bliver ensrettet hele vejen rundt. Og så er det jo sådan, at når man kører cykelløb, skal man overholde færdselsloven, lyder det fra DCU-direktøren.

/ritzau/